Maria-åbenbaringer i Guadalupe i Mexico

Vor frue af Guadalupe viste sig som den frugtsommelige Gudsmoder for den hellige Juan Diego, en chicemeca indianer den 9., 10. og 12. december 1531 i Mexico. Hun efterlod et underfuldt billede af synet på hans kappe af kaktusfibre, en såkaldt ”tilma”, og denne eksisterer stadig, og man kan se den i Vor frue af Guadalupes basilika i Mexico City.
Jomfru Maria kom for at tilbyde tro, håb og trøst til de undertrykte indfødte i Mexico og forsone dem med deres spanske herrer/regenter/herskere. Hun standsede aztekernes blodige menneskeofringer og omvendte ni millioner indfødte i løbet af de følgende ni år.
Efter erobringen var det spanske herredømme over de indfødte så hårdt, at det var ved at komme til et blodigt oprør. Biskop Zumarraga bad jomfru Maria hjælpe med at forhindre en opstand, forsone spanierne og de indfødte og bringe fred. Man tror, han bad om, at han måtte få roser som i sit hjemland Castilien i Spanien som et tegn på, at hans bøn ville blive bønhørt.
Den 9. december 1531 viste jomfru Maria sig for Juan Diego, som for nylig var blevet katolik. Hun bad ham gå til biskoppen og bede ham bygge en kirke til hende på den golde bakke Tepeyac, som nu er en del af Mexico City. Maria ønskede at vise sin barmhjertige kærlighed til alle sine børn. Den kloge biskop bad Juan om at bede Maria om et tegn. Det gjorde Juan, og Maria lovede at give ham tegnet.
Den 12. december viste jomfru Maria sig igen for Juan på Tepeyac bakken og bad ham plukke de castilianske roser, som mirakuløst viste sig der og bringe dem til biskoppen som et tegn til ham om at tro på hendes anmodning. Juan samlede roserne i sin tilma og bragte dem til biskoppen.
Juan åbnede tilma´en for at vise roserne, og til alles forbavselse viste jomfru Marias billede sig på den. Biskoppen byggede så kirken, således som Maria havde bedt om, og ni millioner indfødte blev omvendt og døbt i den ene, sande tro i løbet af de følgende ni år. Menneskeofringer sluttede for altid i Mexico. Vor Frue af Guadalupe, som betyder ”knuser af stenslangen”, bragte den sande tros lys, knuste Mexicos falske guder og oprettede en æra af fred.
| |
Billedet af Vor Frue af Guadalupe som et malet tegn
|
| |
Billedet af Maria er faktisk et aztekisk malet tegn, der hurtigt blev tydet og forstået af azteker indianerne.
|
| 1. |
KVINDEN STOD FORAN SOLEN
Hun var større end den frygtede Huitzilopochtli, deres krigs-solgud.
|
| 2. |
HENDES FOD HVILEDE PÅ DEN TILTAGENDE HALVMÅNE
Hun havde helt klart knust Quetzalcoatl, den fjerede slange-måne.
|
| 3. |
STJERNERNE STRØET OVER KAPPEN
Hun var større end himlens stjerner, som de tilbad. Hun var jomfru og himlens dronning for Virgo hviler over hendes skød og nordkronen på hendes hoved. Hun viste sig den 12. december 1531, og de stjerner, som hun bar på kappen, er det stjernebillede, der viste sig på himlen den dag.
|
| 4. |
HENDES KAPPES BLÅ-GRØNNE FARVE
Hun var en dronning, fordi hun bærer den kongelige farve.
|
| 5. |
DET SORTE KORS PÅ BROCHEN OMKRING HENDES HALS
Hendes Gud var de spanske missionærers, Jesus Kristus hendes søn, som døde på korset for hele menneskeheden.
|
| 6. |
DET SORTE BÆLTE
Hun ventede et barn, fordi hun bar det aztekiske moderskabsbælte.
|
| 7. |
BLOMSTEN MED DE 4 KRONBLADE OVER SKØDET
Hun var Gudsmoder, fordi blomsten var et særligt symbol på liv, udvikling og guddom – universets centrum.
|
| 8. |
HENDES HÆNDER ER FOLDET I BØN
Hun var ikke Gud, for der var helt tydeligt én, der var større end hende, og hun pegede med sin finger til korset på sin broche.
|
| 9. |
DESIGNET PÅ HENDES ROSAFARVEDE KLÆDNING
Hun er jordens dronning, fordi hun bærer et omridskort af Mexico, som fortæller indianerne, hvor synet nøjagtigt fandt sted.
|
| |
Billedet af Vor Frue af Guadalupe og Videnskaben
|
| 1. |
Billedet kan til dato ikke forklares af videnskaben.
|
| 2. |
Billedet viser ingen tegn på forringelse efter 450 år!
Juan Diegos tilma eller kappe, som er blevet præget med billedet af Maria, er et groft stykke stof lavet af maguey kaktus. Denne fiber smuldrer væk i løbet af 20-60 år.
|
| 3. |
Der er ingen skitse nedenunder, ingen appretur og ingen beskyttende lak på billedet.
|
| 4. |
Undersøgelse med mikroskop afslørede, at der ikke var nogen penselstrøg.
|
| 5. |
Billedet synes at blive større og skifte farver på grund af en ukendt egenskab ved overfladen og det materiale, det er lavet af.
|
| 6. |
Ifølge Kodak i Mexico er billedet glat og føles som et moderne fotografi.
(Frembragt 300 år før fotografiets opfindelse.)
|
| 7. |
Det har aldrig været muligt at lave en nøjagtig reproduktion af billedet, hverken med pensel eller kamera.
|
| 8. |
Man kan se adskillige billeder reflekteret i jomfru Marias øjne. Man mener, det er billeder af Juan Diego, biskop Juan Zumarraga, Juan Gonzales, fortolkeren, og andre.
|
| 9. |
Den måde, billederne er fordrejet og anbragt på, er identisk med, hvad der fremkaldes i et normalt øje, - og det er umuligt at opnå på en flad overflade!
|
| 10. |
Stjernerne på Marias kappe falder sammen med stjernebilledet på himlen den 12. december 1531. Alle, der i løbet af århundrederne har undersøgt billedet, indrømmer, at dets egenskaber er absolut unikke og så uforklarlige med menneskelige begreber, at billedet kun kan være overnaturligt!
|
|
|
|