Vidnesbyrd fra retræter med
sr. Margaritha

Pia Maria

Fred og alt godt.

I taknemmelighed for alle de gaver min Gud og Skaber har givet mig på de tre retræter med sr. Margaritha, jeg har deltaget i, giver jeg hermed mit vidnesbyrd:

I 2001 så jeg en annonce i Katolsk Orientering om en retræte på Hellig Kors Kloster: ”Jeg giver jer et nyt hjerte, og en ny ånd lægger jeg i jeres indre”, hed den. Jeg vidste øjeblikkelig, at der skulle jeg være med, og i dagene op til retræten opstod der i mit indre et dybt ønske om at overgive mig helt til Gud.

Fra den første dag følte jeg mig helt tryg i Sr. Margaritha’s nærvær, og jeg fulgte hendes anvisninger retræten igennem med jublende hjerte. Vi brugte en hel dag på at forberede vort skriftemål, understøttet af sr. Margaritha’s og p. Peter Meyer’s oplæg. Der var mange helbredelser, jeg selv blev sat fri af min afhængighed af cigaretter, som jeg havde været afhængig af siden mit 15. år. Smerter i nakke og skuldre og i mit venstre ben forsvandt, og en 3 år gammel øresusen forsvandt også. Under helbredelsesbønnen, fik jeg også en dyb berøring i forbindelse med min undfangelse. Jeg var ikke ønsket af min mor og far, og det har vejet tungt i min selvopfattelse – men her fik jeg en ny begyndelse som Guds elskede barn. Jeg fik tungetalens nådegave og jeg sang i ånden – det var så smukt, når vi sang som et himmelsk kor! I samtalen med p. Peter Meyer, fik jeg at vide, at jomfru Maria ønskede at sige mig, at hun var i mit hjerte hele tiden, han så hende smile utroligt smukt. Han så også med sit profetiske syn en person, som tog nogle meget fine sorte sko af mig – og gav mig et par brune sandaler på mine bare fødder, hvilket jeg var meget glad for. Da han til slut ville velsigne mig, sagde han: ”vent, Jomfru Maria, den hellige Franciskus, Johannes af Korset og den hellige Therese af Lisieux er også med omkring denne velsignelse”.
Tak Gode Gud for dine gaver.

Den anden retræte på Maria Hjerte Abbedi i Sostrup havde titlen: ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.”

Jeg var i et meget ubehageligt afsnit af mit liv, havde været med til at afskedige lederen på den skole, hvor jeg arbejdede, på grund af  seksuelt og økonomisk misbrug. Jeg kom til at bære korset i den historie, fordi alle de, der havde været involveret, blev bange og ikke turde  stå frem, det var lige ved at knække mig, men undervejs fandt jeg megen støtte fra Vassula’s samtaler med Jesus bl.a. ved ordene: ”Vil du gå den levende korsvej med mig?” Jeg sagde ja og fik fornyet styrke ved daglig læsning i Sandt liv i Gud.

På retræten gik jeg til samtale med sr. Margaritha, hun hørte kun få ord af mine beklagelser over mit liv, så sagde hun to ord fra Jesus: ”Jeg tørster!” Så ikke mere. Jeg var lettere forvirret, mente at jeg skulle trøstes, men det lød som om jeg skulle noget helt andet, hvilket jeg ikke straks forstod. Først senere, da jeg var på vej til dagens oplæg, så jeg (i mit indre) et meget stort, lysende kors foran mig, Jesus hang på korset og sagde ordene:” Jeg tørster”. Jeg så samtidig mig selv vende ryggen til Jesus og gå væk. I det øjeblik erfarede jeg, at jeg var opfyldt af selvmedlidenhed – jeg syntes, det var synd for mig, at jeg skulle bære den store byrde, som var ved at knække mig. Men Jesus viste mig, hvad jeg var i gang med og jeg brød sammen i gråd, da jeg mærkede, at det var Jesus, jeg svigtede med min selvmedlidenhed. Jeg gik over i kirken og smed mig på gulvet – følte ikke jeg var værdig til at kaldes Guds barn. Der erfarede jeg efter en tid, at jeg græd for sjælene på den skole, som jeg arbejdede på, jeg fik lov til at gøre bod for dem! Jeg blev løftet op igen, men fik ikke fred, før jeg havde været til skrifte omkring min selvmedlidenhed.
Jeg fik fornyet styrke,  dog ikke som jeg forestillede mig, men som Gud ville det. Tak gode Gud.

Den tredje retræte, jeg deltog i hed: ”Den der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.”

Jeg havde en ting i mit hjerte, da jeg drog af sted: at få fred med min forældre, så jeg helt kunne tage imod Gud, min egentlige Fader. Jeg ønskede brændende at elske Gud af hele mit hjerte. Og jeg var forberedt gennem et 12 trins program for Voksne børn af dysfunktionelle familier, (et fællesskab i familie med AA – anonyme alkoholikere) hvor jeg gennem et år – trin for trin – havde set og erkendt, hvordan det var fat med min opvækst. Jeg er vokset op i et hjem uden kristen tro. Min mor var misbruger og havde forsøgt flere selvmord, første gang, da min søster og jeg var alene hjemme med hende, vi var 2-3 år. Under bøn om helbredelse i forbindelse med vores barndom så jeg mig selv som lille pige, omkring 3 år med en fin hvid kjole på. Sr. Margaritha bad os om at tage imod vores mor, så vi kunne tilgive hende, men jeg blev bange og løb hen til Jesus, rev Ham i kjortlen og råbte: ”op, op!” Jesus tog mig op, jeg sørgede for at Han holdt mig godt fast, alt imens Jesus fæstnede sit blik på min mor for også at få mig til at se på hende! Han pressede mig ikke, jeg oplevede stor kærlighed og tålmodighed og ingen bebrejdelser, fordi jeg var bange. Endelig vovede jeg at kigge på min mor, og så skete der ikke mere, jeg havde dog stadig den dybe følelse af Jesu nærvær.

Men sr. Margaritha bad os om at fortsætte stilheden og gå til vores værelser, for helbredelsen ville fortsætte om natten. Ud på natten vågnede jeg ved at høre mig selv sige: ”Jeg tilgiver dig mor! Jeg tilhører Jesus nu”. Og jeg fyldtes af en dyb fred og en erkendelse af, at der ikke var mere på den front, der hindrede mig i at have Gud på første pladsen.

Jeg har meldt mig til retræten i Haus Raphael i juni måned. Den har temaet: ”Her opfyldes det, der er talt ved profeten Joel: Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde min Ånd over alt kød.”(ApG. 2,16-17) og Guds har vist mig, hvor stærk en magt kong Alkohol har været i min ungdom og i mit voksenliv, indtil jeg fik en erfaring af en levende, medvandrende Gud. Så nu arbejder jeg gennem AA’s 12 trin med min vrede, egenrådighed og alle mine andre psykiske besættelser, som er en følge af at have været bedøvet af alkohol, og som er en hindring for modige handlinger for Gud.

Tak Gud for sr. Margaritha, velsign hende og de mennesker som gør disse retræter mulige.
                                                                                                                      
                                                                                             I Guds Vilje    Pia Maria