30.4.1999 kl. 19.45 under Rosenkransbønnen.

Gudsmoder:

”Grethe, jeg taler til dig, fortræng det ikke!
Verden står i en ulykkelig situation. – Alt fra himlen bliver overhørt. Jeg har nu gennem mange år talt til jer i mange lande. Jeg har indtrængende bedt jer om at lytte til himlen. Det er ikke tunge og besværlige ting, vi beder om. Bøn og forbøn er det vigtigste af alt. Alligevel lever I, som om intet hænder. I gør himlen ulykkelig. Gud, som elsker jer med en evig kærlighed, behandler I, som om Han slet ikke er til.
Jeg beder jer om at vågne op og vende helt om, så I kan blive seende.

For tiden – for endnu alvorligere ting – er såre nær.

Frygt ikke, men grib, hvad jeg siger, med dyb alvor!

Tak, fordi du hører mig.”