| 30.4.1999 kl. 19.45 under Rosenkransbønnen.
Gudsmoder:
”Grethe, jeg taler til dig, fortræng
det ikke!
Verden står i en ulykkelig situation. – Alt fra himlen
bliver overhørt. Jeg har nu gennem mange år talt til
jer i mange lande. Jeg har indtrængende bedt jer om at lytte
til himlen. Det er ikke tunge og besværlige ting, vi beder
om. Bøn og forbøn er det vigtigste af alt. Alligevel
lever I, som om intet hænder. I gør himlen ulykkelig.
Gud, som elsker jer med en evig kærlighed, behandler I, som
om Han slet ikke er til.
Jeg beder jer om at vågne op og vende helt om, så I
kan blive seende.
For tiden – for endnu alvorligere ting – er såre
nær.
Frygt ikke, men grib, hvad jeg siger, med dyb alvor!
Tak, fordi du hører
mig.”
|