| 1.
november 2000 kl. ca. 19.00
Gudsmoder:
”Du siger, at du
længes efter mig, og at du venter på mig!
Hvad nu – om det
er mig, der venter på dig?
Man venter og længes
efter nyt fra himlen! – Ja, men hvad er det, I vil I menneskebørn?
Er det jeres egen vilje,
I ønsker opfyldt, eller er det Guds vilje? Det er umuligt
for mig at efterkomme jeres meget ”private ønsker”,
for I må vide, at jeg er i pagt med den guddommelige vilje,
som gerne vil gøre jer godt, men som ser jeres evige frelse
som altoverskyggende – der langt overgår, hvad I kan
tænke eller fatte. Derfor må I lægge mangt og
meget ned af jeres egne ønsker; og fremfor alt jeres egenvilje.
Jeres lykke vil altid være – som Han vil. – Tag
imod, hvad Han end lægger på jeres vej; det alene tjener
til jeres fred.
Tak, fordi du hører
mig og glem ikke, hvad der altid har været min vilje –
mit ønske! ”Som du vil, min Gud!””
|