I nat drømte jeg, at jeg så Jesus stå på en klippe midt i et hav. Sådan forekom det mig. Jeg spurgte Ham to gange om, hvorfor Han stod på en klippe? Eller hvorfor Han var klippen? Jeg husker ikke helt – hvordan jeg spurgte! – Han svarede ikke! Men jeg så, at Han havde en stjerne i sin højre hånd. I midten af stjernen var der en lille sol, som lyste så stærkt, at jeg måtte lukke øjnene; men åbnede dem så lidt igen for at se på stjernen med solen midt i. Stjernen strålede også men solen endnu stærkere. – Jesus var klædt i hvidt. Alt var i lys og meget smukt. Det hele virkede så universelt. Så var der én, der ville tage stjernen ud af Hans hånd (eller rive den ud – ved ikke!) Men så greb Jesus fast om stjernen, og det så jeg meget tydeligt. Jeg vågnede – jeg tror kl. ca. tre om natten og spekulerede en times tid over drømmen.