Den 23/12 i kirken under messen.

Igen den klokkerene stemme, som kom helt ovre fra højre side, hvor der står en Mariastatue. (Jeg sad på venstre side).

“Tak fordi du kom, Grethe, du repræsenterer dit land. Jeg vil hjælpe dig i alle dine kommende vanskeligheder”.

Efter rejsen hjemme:

“Som jeg hjalp dig på rejsen, vil jeg hjælpe dig i dine vanskeligheder.”

Måske var der mere; men det kom helt bag på mig - og jeg skrev ikke straks ned.
På rejsen tabte jeg både pas og pung med nøgler og penge - men fik det igen på mærkelig vis. Og en voldsom hovedpine forsvandt straks, da vi ankom den 22/12 ved midnat. - Taxamanden, som jeg havde været lidt nervøs for at køre med, da jeg var alene på rejsen, viste sig at være en alvorlig kristen. Han havde et kors i bilen, og han kendte seerne, som han på vejen fortalte mig om.-
Egentlig havde jeg glædet mig til at komme på ” bjerget” juleaften, men måtte efter pilgrimsmessen gå hjem i seng. De unge drenge på gaden løb rundt og skød helt vildt. Det var første gang, de måtte det, på grund af det såkaldte nye demokrati! - Kl. 19,30 sov jeg, men vågnede igen kl. 21,30 og gik til vinduet for at se ud mod åbenbaringsbjerget. Og da strålede et meget stort lys ud over bjerget. Det var så smukt, men næste dag, da jeg talte med et ægtepar fra Canada om det, fortalte de, at de havde været på bjerget, men intet lys set!