2-3. september. Midnat! Jeg vågnede, og atmosfæren rundt om min seng var som en tåge, der lå som en hvælving. Pludselig så jeg Jesu åsyn bag min fodende af sengen. Opover - som i legemshøjde. Han viste mig sin højre kind - og jeg sagde i mit hjerte: “Er det sådan, du åbenbarer dig for Vassula?” Et øjeblik efter sagde jeg i mit hjerte igen: “Nu kan jeg bedre forstå, at du kan gå gennem lukkede døre.” Atmosfæren om Ham og i Hans ansigt var den samme. - Så drejede Han ansigtet, og da så det smertefuldt ud, og samtidig trak det sig tilbage og forsvandt. - Straks sov jeg igen - (hvilket i høj grad undrede mig næste morgen.) Jeg kan ikke huske, hvor jeg havde haft mine arme eller hænder - jeg tror, jeg var helt ubevægelig, da det skete - men var da vågen og fredfyldt.-

Men kort efter blev jeg meget angrebet udefra! -