17/9.
93
Det har været, som om jeg har befundet mig i en ørken
længe, så jeg sagde til Gudsmoder: “Vil du ikke
snart tale til mig?”
Gudsmoder:
“Jo, jeg vil tale til dig. Det er givet mig at tale til mine
børn på jorden i denne tid, som virker så trøstesløs
på jer, for det er en svær tid. - Men tab ikke modet,
for bagom forvirringen og prøvelserne er vi tilstede fra
Himlen, rede til at hjælpe - trøste og støtte
jer imod ethvert angreb - især mismod. Lyt ikke til det negative
og det, som virker depressivt på jer, for jeres Gud er med
jer - rede til at favne jer i alt det svære. Tiden er kort,
og jeg minder jer om at være rede til at møde jeres
Gud. Derfor taler også jeg; for jeg længes kun efter
at hjælpe jer - støtte og bjerge jer hjem til de himmelske
boliger.
Tak fordi du hører mig”.
|