29/9. Om morgenen slog jeg tilfældigt op i Bibelen, idet jeg bad om et ord. Jeg fik Salme 141, 8: “Dog mine øjne er rettet på Dig, o Herre - på Dig forlader jeg mig, giv ikke mit liv til pris”. Derefter:

“Jeg, Jesus, taler til dig. Ørkenvandringen er nødvendig. Jeg var selv ofte i ørkenen. Det er i ørkenen, du kommer til eftertanke. Der lærer du den disciplin, som er nødvendig for det åndelige liv. Som der står skrevet: ”Jeg vil tale dig kærligt til - i ørkenen - således vil Jeg også tale dig alvorligt til i ørkenen og lære dig at slippe alt, som hindrer dig i livet med Mig, det enkle åndelige liv. Jeg ønsker ikke, du skal blive i ørkenen - men vende tilbage i fornyet kraft og i Visdom. I Min kraft og i Min visdom. Jeg er den, som taler i dybet af hjerterne”.







).