Søndag
d. 13/3
Jesus næsten råbte ind i mit hjerte, så
jeg prøvede flere gange at begynde på Trosbekendelsen
- men så skrev jeg:
“Grethe, Jeg kalder på dig - vær ikke modløs.
Jeg ved alt det, der foregår omkring dig, og jeg ved, at onde
ånder plager dig - og de tåler ikke, at du beder. Men
bliv ved --- kom - kom - kom hele tiden til Mig - bed uafladeligt.
Som det går dig, må det gå alle mine elskede børn,
hvis de ønsker at leve med Mig - i Mig. - Der er ikke plads
for underholdning eller flygtighed – for hvem kan bestå
i den kommende trængsel, hvis Mit folk ikke er dybt rodfæstet
i Mig alene. - Væk med alt overflødigt, som blot tærer
på jeres kræfter - og så op på varden og
spejd og se efter, om ikke Kongen skulle komme snart - for det gør
Han. Jeg er på vej; men det er prøvelserne også.
Tungt er det, men også nødvendigt. Mine kære,
forbered jer nu til en hellig påske med inderlig kærlighed
i jeres hjerter til Mig og til hinanden”.
“Jesus, Herre, jeg føler mig så elendig og uden
for alting - hvad har jeg?”
“Du har Mig; er det ikke nok?”
“Jo - tak kære Jesus - det er nok”.
).
|