31/1
Jesus:
“Du tøver meget længe med at skrive ned. (Ja, et helt døgn!)
Jeg siger tak, fordi du elsker Mig, og fordi du ofte gentager det. En Majestæt kan også sige tak, og Jeg gør det, fordi Jeg er ydmyg og sagtmodig af hjertet. Jeg behøver ikke at takke, for kærligheden udspringer fra Mig. Men når den kommer fra menneskehjertet, er det en af den frie viljes hemmeligheder. For Jeg vil elskes frivilligt. Jeg har sagt i Skriften: “Du skal elske Herren din Gud”, men der kunne også stå: “Du bør elske Herren din Gud”. Hvis du selv siger: “Jeg skal”, er det til gavn for dig selv først, for så er du i pagt med Mig! Men elsker du mig endnu dybere - helt frivilligt - så fyldes Mit hjerte med taknemmelighed - for hvor Jeg dog elsker jer alle på jorden. Jeg pines ved at se jer vendt bort fra Mig – dette er jeres store ulykke med de forfærdeligste resultater - såsom krig, vold, sygdom og meget mere. Vend om, I menneskenes børn, vend ansigtet og hjertet mod Mig, og Jeg vil vende om til jer. Riv op med rode, hvad der ikke er af Mig, at I ikke skal høste, som I har sået!



















).