14/9 -95 Kl.2 nat.
Jeg vågnede, og en sort skikkelse kom ind ad min dør. Der var også sort omkring ham, og alligevel kunne jeg nemt skelne - og se den underlige statiske skikkelse. Jeg vidste øjeblikkelig, at det måtte være Satan eller en ond ånd, så jeg slog straks et stort korsets tegn og bad ham om at gå i Jesu navn. Derefter ved jeg ikke af noget som helst, før jeg vågnede kl. ca. 4 og fandt mig selv liggende på gulvet på ryggen. Jeg kom efterhånden op i min seng igen, men så da, at mit bord var rykket lidt ud fra min seng, og en kop med kuglepenne og sakse var faldet ned, og indholdet lå spredt ud over gulvet. Min Rosenkrans var revet i stykker, og synet på højre øje væk til kl. 17 næste dag.
Jeg var meget udmattet i et par dage - men jeg var ikke det mindste berørt i min ånd og sjæl efter denne noget dystre oplevelse. Freden forblev i mit hjerte.
Ja, det var det!!!
















































).