7-11-95 under den glædesfulde rosenkrans om morgenen:
Jesus:
“Hvem skal jeg tale til; hvor er de, der lytter? Der er stor uro i verden - iblandt denne verdens børn; - men der er også stor uro iblandt Mit folk - iblandt mine venner.- Hvor er mine venner, når jeg henvender mig til dem? - I har lukket jeres ører til, fordi I er bange - ikke bange for Mig, hvis I blot må leve, som I plejer! - Men I er bange for Mine ord - for Jeg taler om korset; Jeg taler om en venden om til Mit kors. En given afkald på alt, hvad der ikke er af Mig. Min mad var at gøre Hans vilje, som sendte Mig. Det er også det, Jeg kalder jer til. Hvordan vil I leve Mig nær - hvis I ikke er dér - hvor Jeg er - altid i centrum af Min Faders vilje. Kan I hjælpe verdens børn, når I ikke selv kan besinde jer på at leve helt med Mig. Jeg kan kun åbenbare Mig gennem jer, når I er der, hvor Jeg er. Så Mine kære venner - hør og lyt og bliv stille.- Lad al uro fare - og lad jeres hjerter komme til hvile i Mig - så Jeg gennem jer kan drage denne verdens børn til Mig.”

Gudsmoder:
“Ja, luk af - luk af for alt det, der hindrer jer i at leve Min Søn nær. I tænker ofte, at så megen tid til bøn hindrer jer i at udføre andre ting; men jeg siger jer, mine kære børn, at ingen tid er spildt, når I beder. Bønnen og livet i det guddommelige er alt - og lever I det, vil alt andet komme på plads. - Så derfor - gør som Min Søn siger og taler så indtrængende til jer om. Jeg vil hjælpe jer - så ofte som I beder mig om hjælp - til en sand vandring med Gud.”
“Tak fordi du hører mig”.

).