12/12 96 kl. 6 om morgenen under forsøg på at bede Rosenkrans. (Jeg blev standset som Bileams æsel!) Jesus:
“Længe har Jeg forberedt dig på, at alt er sagt. - Jeg taler ikke mere til dig. - Dette er det sidste budskab, Jeg giver gennem dig. Tiden er nær. Hvad kan Jeg sige, som ikke er sagt? --- Mine venner, Mit Folk - Mine får - Mine lam - hør Min røst! - Læs i skrifterne. I ved, de handler om Mig - men de handler også om jer. De handler om en tid, der nu er for hånden; hvor enhver gør efter eget forgodtbefindende, hvor ydmyghed er i lav kurs - og hvor alle vil herske. Dog har jeg nogle, som ser hen til Mig, - som bøjer deres hjerte og lytter. Til jer siger Jeg: Svøb jer i Min Ånd, som vil give jer styrke i denne for jer svære tid. - Lad jer ikke rokke - stå fast; - Helligånden er endnu ikke taget bort fra jorden - men søger overalt - for at overbevise menneskene om deres synd og formane til omvendelse. Vær I - Mine venner - åbne for Ånden, så I kan få den nødvendige salvelse til at se tidens tegn og høre Min røst i jeres hjerter. Jeg har talt meget i denne tid; men endnu en gang siger Jeg: Tiden er nær. Min Mor har også længe talt til jer, og hun er også endnu iblandt jer. Hendes hjerte er fyldt af smerte. Hun under sig ikke ro, før sejren er Min. Vi ønsker at besejre alle hjerter gennem en kalden til hjerterne fra en kærlighed, som I ikke fatter; men luk op og lad jer gennemstrømme, så jeres omgivelser også må begynde at begribe og gribes af længsel efter den himmelske barmhjertighed og Nåde.”
“Gudsmoder, taler du heller ikke mere til mig?”
“Nej, jeg taler heller ikke mere til dig på denne måde. Du skal ikke mere skrive budskaber ned til videregivelse. Jeg vil stadig tale til dig i hjertet - og som hidtil give dig tegn på min nærhed. Jeg velsigner dig - og alle, som hører mig og elsker min Søn og mig.
Tak fordi du har hørt mig.”









































































).