Efter de sidste budskaber, jeg modtog d. 12/12. 96, som jo skulle være de allersidste, blev jeg først lettet, men meget hurtigt følte jeg en bar og tom plet indvendigt, og jeg var ikke fri for at være deprimeret. Men i januar 19/1. 97 talte Jesus og Gudsmoder igen til mig - lidt og kort - og siden har jeg så modtaget endnu et budskab. Jeg tror, det må have været i slutningen af januar, måske om natten. Jeg har skrevet det ned uden dato eller tidspunkt, lagt det væk og glemt det - - indtil jeg pludselig opdagede det imellem nogle papirer. Her er det så! - Hvorfor sådan, ved jeg ikke:

“Det ramler i Kirken! Hvad Jeg har sagt - har Jeg sagt; hvad Jeg siger, det siger Jeg. - Jeg vil samle jer fra alle fire verdenshjørner, I, som er ydmyge og små. Det høje må jeg nedstyrte og bøje. Dog forkaster Jeg ingen, som tager imod min lektie! Enhver som tror, skal blive frelst, dog som gennem ild. Guldet må frem, der hvor det findes - slaggerne væk. Ydmyg jer - bøj jer - det er den letteste vej - om end smertefuld for kødet. Jeg er med jer for at fuldføre, hvad Jeg har begyndt. Helvedets porte får ikke overhånd over Kirken; men en renselse er såre nødvendig; Jeg elsker jer alle, og det gør det lettere for jer.”

).