Privatåbenbaringers rolle i kirkens liv

Profeti bringer her en interessant artikel hentet fra "Shepherds of Christ" i USA skrevet af den nu afdøde Fader Edward J. Carter. Artiklen bringer her et andet og interessant aspekt - et tilbageblik på privatåbenbaringernes rolle i kirkens liv. Artiklen er et bidrag til den serie af artikler, vi ønsker at bringe til forståelsen af åbenbaringernes plads ikke bare til berigelse i vores eget personlige trosliv og i det kirkelige liv, men også i vores søgen efter en metode til at forstå de mange åbenbaringer vi ser i verden i dag, og de budskaber, som Himlen tilsyneladende sender til os - for ganske enkelt at råbe os op, så vi kan forstå tidens store bibelske tegn, for den tid vi lever i. Vi ønsker jer fortsat god læsning.

Af Fader Edward J. Carter, S.J.
(Societas Jesu)

Her i vor tid rapporteres der fra hele verden om talrige begivenheder, der formodes at være privatåbenbaringer. Det er meldinger fra mennesker, der påstår, de har haft profetiske syn eller lokutioner (åbenbaringer, som kun berører høresansen, men ikke synet. red). I hvert fald er der mange mennesker, der er noget forvirrede med hensyn til, hvordan de skal forholde sig til alt dette, og det synes derfor relevant at ofre nogle tanker på privatåbenbaringers rolle i Kirkens liv.

Først og fremmest må vi tage til efterretning, at Kirken anerkender, at privatåbenbaringer har en rolle at spille i Kirkens liv. I Katekismen står der:

"I århundredernes løb har der været såkaldte "privatåbenbaringer", hvoraf nogle er blevet anerkendt af Kirken. De hører dog ikke til troens betroede skat. Det er ikke deres rolle at "forbedre" eller "supplere" Kristi endegyldige Åbenbaring, men at hjælpe til bedre at efterleve den på et givet tidspunkt i historien."

Vi vil her gerne gengive nogle samtidige teologers tanker angående denne rolle, som privatåbenbaringer spiller: Harvey Egan, S.J., siger: Privatåbenbaringer forudsætter ofte profetiske evner. Profetiske åbenbaringer betror mystikeren det hverv at henvende sig til hele Kirken eller til en større del heraf. Han må komme med et budskab, tale for en bestemt hengivelse, kræve omvendelse og bod, advare mod bestemte vildfarelser i Kirkens liv...foreslå ny livsstil eller åndelige doktriner eller forudsige fremtiden. Disse postapostoliske profetiske åbenbaringer anvender derfor troen på en praktisk måde i kristent dagligliv.

Jordan Aumann, O.P. (Ordo Fratrum Praedicatorum ), konstaterer: Der har altid været personer, som besad profetiske evner, som Bibelen og helgenkåringerne af Guds tjenere bevidner det. Ikke desto mindre hører privatåbenbaringer ikke til troens skat, som består af de sandheder, der findes i Bibelen og i Kirkens tradition.

Karl Rahner, S.J., skriver følgende angående privatåbenbaringer: En privatåbenbaring som en mission for Kirken betyder...en befaling, som, i forbindelse med Kirkens bestemte historiske situation, udpeger en bestemt fremgangsmåde ud af de mange mulige i overensstemmelse med den universelle og officielle Åbenbaring som den, der er mest nødvendig. Det nye i sådan en privatåbenbaring består derfor ikke i dens bestemte elementer, men i befalingen, som markerer et skift i, hvad der anses for betydningsfuldt inden for kristendommens muligheder... Privatåbenbaringen, som en kirkelig mission, kan altså opfattes som en guddommelig befaling om, hvordan Kirkens bestemte situation på det givne tidspunkt skal fortolkes; den besvarer spørgsmålet om, hvad der trænger mest til at blive gjort her og nu i overensstemmelse med troens generelle principper.

Det ville derfor være forkert at benægte eksistensen og den proportionelle betydning af privatåbenbaringer i Kirkens liv. Sådan en holdning ville være i modstrid med Kirkens og ansete teologers lære. Privatåbenbaringer er endnu et tegn på Guds overvældende kærlighed til os. I sin store kærlighed har han givet os troens sandheder, som de er indeholdt i de officielle Åbenbaringer. I sin vedvarende kærlighed til os giver han os private åbenbaringer for at hjælpe os til at efterleve de officielle Åbenbaringer. Vi skal derfor ikke være ligeglade med den rolle, Gud har tildelt de private åbenbaringer i Kirkens liv.

Det må være passende nu at give en beskrivelse af, hvad der sker, når en person modtager et syn og/ eller lokution. (Joseph de Guibert, S.J., en af de mest fremtrædende teologer inden for mystisk teologi i dette århundrede, siger:

Der skelnes mellem legemlige, imaginære og intellektuelle visioner. Denne skelnen kan også anvendes på budskaber. I legemlige visioner og budskaber er der en virkelig sanseiagttagelse; personen, som ses eller høres, kan virkelig være til stede, eller (i legemlige visioner) kroppen, som viser sig, kan formes i luften, eller en forandring kan indtræffe i det øjeblik, lysstrålerne rammer øjet, eller (i legemlige budskaber) en virkelig akustisk vibration kan fremkaldes i ørerne. I imaginære visioner og lokutioner er der ikke tale om en opfattelse med de ydre sanser, men snarere en guddommelig indvirkning på forestillingsevnen eller de indre sanser. I intellektuelle visioner og lokutioner påvirker den guddommelige handling intellektet direkte.

Hvilken holdning skal man have til påståede tilfælde af private åbenbaringer, som endnu ikke er blevet underkastet officiel undersøgelse af Kirken og måske aldrig vil blive det? For det første skal man altid anerkende, at den endelige autoritet angående privatåbenbaringer ligger hos pavestolen i Rom, hvis afgørelse vi skal acceptere. For det andet kan man personligt handle ud fra disse budskaber i privatåbenbaringer, hvis man tager sig i agt for, at de ikke indeholder noget, der går imod troen og moralen, og at de hjælper til at bringe én nærmere til Gud. Vor Herre har sagt: ...Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. (Matt. 7:17-18).

Et godt eksempel på, hvad vi lige har sagt, er situationen angående de åbenbaringer og budskaber, der meldes om fra Medjugorje. Kirkens undersøgelse af stedet er i gang. Der er ikke blevet truffet nogen endelig beslutning. I mellemtiden forbyder Kirken ikke de troende at tage til Medjugorje. Den forbyder dem ikke at godtage budskaberne personligt, idet den antager, at de ikke indeholder noget, der går imod tro og moral. Millioner af pilgrimme har været i Mediugorje, heriblandt tusinder af præster og hundreder af biskopper.

Et enestående eksempel på privatåbenbaringers rolle i Kirkens liv er Fatima-åbenbaringerne. Kirken har formelt godkendt Fatima-budskabet som troværdigt. I sit budskab af 13. juli 1917 sagde Vor Velsignede Moder: Krigen (1. Verdenskrig, som hærgede på det tidspunkt) vil slutte. Men hvis folk ikke holder op med at forsynde sig mod Gud, vil en anden og værre krig bryde ud under Pius XI. Når I ser en nat oplyst af et ukendt lys (2. januar 1938), skal I vide, at dette er det store tegn, som Gud giver jer om, at han vil straffe verden for dens mange forbrydelser ved hjælp af krig, hungersnød og forfølgelse af Kirken og Den hellige Fader.

For at undgå dette er jeg kommet for at bede om Ruslands indvielse til mit rene hjerte og til modtagelse af eukaristien på de første fem lørdage. Hvis mine anmodninger indfries, vil Rusland blive omvendt, og der vil blive fred. Hvis ikke, vil det sprede sine vildfarelser over hele verden og fremkalde krige og forfølgelser af Kirken. De gode vil lide martyrdøden, Den hellige Fader vil lide meget, og flere nationer vil blive ødelagt...

Men til slut vil mit rene hjerte triumfere, Den hellige Fader vil indvi Rusland til mig, Rusland vil blive omvendt, og jorden vil få en vis periode med fred.

Vor Frue af Fatimas anmodninger indeholder flere elementer end dem, der er indeholdt i ovennævnte budskaber. Men disse aspekter af Fatima-budskabet er tydeligvis meget afgørende.

Fordi der ikke var nok mennesker, der lyttede til Marias anmodninger i Fatima, fik vi 2. Verdenskrig og alle uhyrlighederne forbundet med den russiskdominerede kommunismes opståen. Fatima er et glimrende eksempel på den betydning, private åbenbaringer kan have i kirkens liv. Paverne Pius XII og Paul VI besøgte Fatima, ligesom Pave Johannes Paul II har gjort.

Oversat af Profeti og korrekturlæst af Ingeborg Roed Hansen. Teksten er hentet fra Shepherds of Christ, A Spirituality Newsletter for Priests maj/juni 1995, side 3-5. Artiklen kan læses på engelsk på dette link.

Lagt korrekturrettet på websiden 18. aug. 2005.