Citater
fra Faustinas Dagbog
Vedr.
Barmhjertighedens Rosenkrans
474. Da jeg om aftenen var i min celle, så jeg den
engel, som har til opgave at fuldbyrde Guds straf. Han var klædt
i en blændende klædning, hans ansigt var strålende
lyst, og han havde en sky under sine fødder. Fra skyen
sprang torden og lynild op i hænderne på ham, og
de udgik fra hans hånd og ramte først derefter
jorden. Da jeg så dette tegn på guddommelig vrede
i færd med at ramme jorden, og i særdeleshed et
bestemt sted, som jeg af gode grunde ikke kan nævne, begyndte
jeg at bønfalde englen om at holde inde nogle få
øjeblikke, så at verden kunne gøre bod.
Men min tryglen udrettede intet som helst stillet over for den
guddommelige vrede.
Netop
da så jeg Den Hellige Treenighed. Hans storhed gennemtrængte
mig til min sjæl dyb, og jeg vovede ikke at gentage min
indtrængende bøn. I selv samme øjeblik følte
jeg i min sjæl kraften fra Jesu nåde, som bor i
min sjæl. Da jeg blev mig denne nåde bevidst, blev
jeg øjeblikkeligt bortrykket og anbragt foran Guds trone.
Åh, hvor er vor Herre og Gud stor og hvor ufattelig Hans
hellighed! Jeg vil ikke gøre noget forsøg på
at beskrive denne storhed, for inden længe, skal vi alle
se Ham, som Han er. Jeg så mig selv gå i forbøn
hos Gud for hele verden med ord, som jeg hørte i mit
indre.
Mens
jeg bad på denne måde, så jeg engelen helt
hjælpeløs, han kunne ikke udføre den retfærdige
straf, som var den berettigede følge af synder. Aldrig
før havde jeg bedt med en sådan indre kraft, som
jeg gjorde da.
475.
De ord, hvormed jeg bønfaldt Gud lyder sådan: Evige
Fader, vi frembærer for Dig Din højtelskede Søns
vor Herres Jesu Kristi Legeme og Blod, Sjæl og Guddommelighed
for at sone vores og hele verdens synd; for Hans smertefulde
lidelses skyld hav barmhjertighed med os.
476.
Næste morgen, da jeg trådte ind i kapellet, hørte
jeg disse ord i mit indre: "Hver gang du træder
ind i kapellet, skal du straks bede den bøn, Jeg lærte
dig i går. Da jeg bad bønnen, hørte jeg
i min sjæl disse ord: Denne bøn vil tjene til at
stilne Min vrede. Du skal bede den i ni dage på rosenkransens
perler på følgende måde: Til at begynde med
vil du bede et Fadervor, og Hil dig, Maria og Trosbekendelsen.
Så skal du på Fadervor ─ perlerne bede de
følgende ord: "Evige Fader jeg frembærer for
Dig Din højtelskede Søns, vor Herres Jesu Kristi
Legeme og Blod, Sjæl og Guddommelighed som sone for vores
og for hele verdens synd." På Hil dig, Maria ─
perlerne skal du bede de følgende ord. "For Hans
smertefulde Lidelses skyld hav barmhjertighed med os og med
hele verden." Som afslutning skal du tre gange bede disse
ord:"Hellige Gud, Hellige Stærke Gud, Hellige Udødelige
Gud, hav barmhjertighed med os og med hele verden."
848.
Åh, hvilken stor nåde Jeg skænker sjæle
som beder denne rosenkrans (Barmhjertighedens Rosenkrans).
De inderste dyb af Min milde barmhjertighed bliver bevæget
på grund af dem som beder denne rosenkrans. Skriv disse
ord, Min datter. Tal til verden om Min barmhjertighed ; lad
hele menneskeheden erkende Min ufattelige barmhjertighed. Det
er et tegn på de sidste sider; efter dette vil retfærdigheden
komme. Mens der endnu er tid, lad dem så søge tilflugt
ved Min barmhjertigheds kildevæld; lad dem drage fordel
af Blodet og Vandet, som vældede frem til gavn for dem.
1797.
I dag kom Herren til mig og sagde: "Min datter, hjælp
Mig med at frelse sjæle. Du skal gå til en døende
synder, og du skal blive ved med at bede rosenkransen, og på
den måde vil den opnå, at han sætter sin tid
til Min barmhjertighed, for han er allerede dybt fortvivlet."
Pludseligt
befandt jeg mig i en fremme hytte, hvor en ældre mænd
lå for døden i stor lidelse. Hele vejen rundt om
sengen var der et stort antal demoner og familien, som græd.
Da jeg begyndte at bede, flygtede mørkets ånder
med hvislelyde og trusler rettet mod mig. Sjælen blev
rolig og hvilede fyldt med tillid i Herren.
I
samme øjeblik befandt jeg mig atter i mit værelse.
Hvordan dette sker ... ved jeg ikke.
1791.
En gang, da et stort uvejr nærmede sig, begyndte jeg at
bede rosenkransen. Pludseligt hørte jeg en engels stemme:
"Jeg kan ikke drage nærmere i dette uvejr, fordi
det lys, som kommer fra hendes mund, tvinger både mig
og uvejret tilbage". Sådan beklagede englen sig til
Gud. Så blev jeg klar over, hvor stor ødelæggelse
han skulle have forårsaget gennem denne storm; men jeg
blev også klar over, at denne bøn er Gud velbehagelig,
og at denne rosenkrans er i højeste grad kraftfuld.
