Forening for kristne profetier
og åbenbaringer i vor tid


Divine Mercy

Guds
Barmhjertighed

Jesus, jeg stoler på dig
Om Faustina

VELSIGNEDE FAUSTINA
(1905-1938)

Velsignede Faustina blev født Helena Kowalska i en landsby nær Lódz i Polen i 1905 og døde i 1938 i en alder af 33. Hun blev saligkåret af Pave Johannes Paul II den 18. april 1993, der som Krakows ærkebiskop havde genindført grunden til hendes saligkåring i 1978. Seks måneder senere blev han valgt som Pave.

Helena var nummer tre i en børneflok på ti; hendes forældre var meget fattige, men fromme, og hun havde en lykkelig barndom, skønt hendes opdragelse var striks. Da hun var seksten, besluttede hun efter at have set en vision af den lidende Kristus at blive nonne, selv om hendes forældre modsatte sig det. Den 1. august 1925 i en alder af nitten indtrådte hun i ordenen Søstrene af Vor Frue af Barmhjertighed. Herren talte direkte til hende i mange år, og hun havde usædvanlige mystiske oplevelser, som hun nedskrev i sin dagbog, som hun kaldte ’Guddommelig Barmhjertighed i Min Sjæl’. Hun fik besked på at føre denne dagbog af sin åndelige vejleder og i den optegnede hun sine åbenbaringer og budskaber såvel som de lidelser og kampe, hun havde, mens hun stræbte efter fuld forening med Ham. I dagbogen finder vi også hendes meditationer, bønner og digte.

Gud gav hende talrige nådegaver, og det var gennem hende, Herren påny afslørede Sin grænseløse Barmhjertighed for menneskeheden. Idet han rakte ud efter syndere, lovede Han, at gennem praktiseren af denne hengivenhed ville Han ikke være en retfærdig Dommer, men en Barmhjertig Frelser, og at denne hengivenhed ville være et redskab til at frelse mange sjæle.

Velsignede Faustina døde af tuberkulose i hendes kloster den 5. oktober 1938. Hun bar sine lidelser med megen styrke og gennem et meget helligt liv, fuldførte hun den mission, Kristus havde givet hende. Missionen var at fortælle verden om hans ufattelige Barmhjertighed, og at gennem fejringen af Barmhjertighedens Højtid ville alle synder blive tilgivet og straf for dem eftergivet, og at vi ved at bede Barmhjertighedens Rosenkrans ville samarbejde med vor Guddommelige Frelser om at frelse sjæle.