De følgende samtaler med den barmhjertige Gud er uddrag af Sr. Faustina Kowalskas dagbog oversat til dansk fra den engelske udgave:

Jesus taler med en syndfuld sjæl, en fortvivlet sjæl, en lidende sjæl, en sjæl der stræber efter fuldkommenhed og en helliggjort sjæl.

Samtalerne kan læses ikke blot som samtaler mellem Jesus og fem forskellige sjæle, men snarere som samtaler mellem en sjæl i forskellige tilstande på sjælens åndelige vej.

Idet vi læser bliver det tydeligt, at det ikke er fem forskellige sjæle Jesus taler til, men snarere den samme sjæl på fem forskellige stadier på hvilket vore sjæle måtte befinde sig på forskellige tidspunkter.

Den barmhjertige Gud taler med en syndig sjæl

(Dagbog, 1485)

Jesus:
Frygt ikke for din Frelser, du syndige sjæl. Jeg tager det første skridt hen mod dig, for jeg ved, at du ikke er i stand til ved egen kraft at løfte dig op til mig. Løb ikke væk fra din Fader, mit barn; vær villig til at tale åbent med din Gud, barmhjertighedens Gud, som ønsker at tale tilgivelsens ord og at lade sin nåde strømme ødselt ned over dig. Hvor er din sjæl mig dyrebar! Jeg har indskrevet dit navn i min hånd; du er præget som dybe sår i mit hjerte.

Sjælen:
Herre, jeg hører din stemme, som opfordrer mig til at vende tilbage fra syndens vej, men jeg har hverken styrke eller mod til at gøre det.

Jesus:
Jeg er din styrke, jeg vil hjælpe dig i din kamp.

Sjælen:
Herre, jeg fornemmer din hellighed, og jeg frygter dig.

Jesus:
Mit barn, frygter du barmhjertighedens Gud? Min hellighed forhindrer mig ikke i at være barmhjertig. Se, jeg har oprejst en barmhjertighedens trone på jorden ─ tabernaklet ─ og fra denne trone er det mit ønske at trænge ind i dit hjerte. Jeg er ikke omgivet af et følge eller af vagter. Du kan komme til mig når som helst, til hver en tid; jeg ønsker at tale til dig, og det er min attrå at skænke dig nåde.

Sjælen:
Herre, jeg tvivler på at du vil tilgive mig mine utallige synder; min elendighed fylder mig med frygt.

Jesus:
Min barmhjertighed er større end dine synder og hele verdens synder. Hvem kan måle omfanget af min godhed? For din skyld steg jeg fra himlen ned til jorden, for dig tillod jeg, at jeg blev naglet til Korset; for dig lod jeg mit hellige hjerte blive gennemboret af en lanse, hvorved jeg åbnede kilden til barmhjertighed vidt op. Kom da med tillid og drag barmhjertighed fra denne kilde. Jeg forkaster aldrig et angrende hjerte. Din elendighed er forsvundet i dybderne af min barmhjertighed. Diskuter ikke din elendighed med mig. Du vil give mig glæde, hvis du overgiver alle dine besværligheder og smerter til mig. Jeg vil dynge min nådes skatte nedover dig.

Sjælen:
Herre, med din godhed, har du overvundet mit stenhjerte, Med tillid og ydmyghed nærmer jeg mig din barmhjertigheds domstol, der hvor du selv ─ gennem din repræsentants hånd ─ giver mig absolution. Oh Herre, jeg føler din nåde og din fred fylde min arme sjæl. Jeg er overvældet af din barmhjertighed, oh Herre. Du tilgiver mig, og det er mere end jeg turde håbe på eller kunne forestille mig. Og nu , hvor jeg er fyldt med taknemmelighed over så megen nåde, inviterer jeg dig ind i mit hjerte. Jeg gik vild ligesom den fortabte søn, som for vild; men du holdt ikke op med at være min Fader. Forøg din barmhjertighed mod mig, for du ser hvor svag jeg er.

Jesus:
Mit barn; nævn ikke din elendighed længere; den er allerede glemt. Lyt, mit barn, til hvad jeg ønsker at fortælle dig. Kom tættere til mine vunder og drag fra livets kilde, hvad som helst dit hjerte ønsker sig. Drik i overflod fra livets kilde, så vil du ikke blive udmattet på din rejse. Betragt min barmhjertigheds glans og frygt ikke de der er fjender af din frelse. Lovpris min barmhjertighed.

Den barmhjertige Gud taler med en fortvivlet sjæl

(Dagbog, 1486)

Jesus:
Du sjæl, som er nedsænket i mørke, fortvivl ikke! Endnu er ikke alt tabt. Kom og betro dig til din Gud, som er kærlighed og barmhjertighed.

Men sjælen, som er døv selv for denne opfordring, svøber sig ind i mørke.

Jesus kalder igen:
Mit barn, lyt til din barmhjertige Faders stemme.

I sjælen opstår dette svar: For mig findes ingen barmhjertighed? Og den falder ned i et endnu større mørke, en fortvivlelse, som er en forsmag på helvede og gør sjælen ude af stand til at drage nærmere til Gud. Jesus kalder på sjælen en tredje gang, men sjælen forbliver døv og blind, forhærdet og fortvivlet. Så begynder Guds barmhjertighed at strømme, og uden at sjælen samarbejder, skænker Gud en sidste nåde. Hvis også dette bliver forsmået vil Gud overlade sjælen til sin selvvalgte indstilling til evigheden.

Denne nåde trænger sig frem fra Jesu barmhjertige hjerte og giver sjælen lys på en særlig måde, hvorved sjælen begynder at forstå den anstrengelse Gud gør sig, men omvendelsen er afhængig af sjælens egen vilje. Sjælen er klar over at dette for den er en sidste nåde, og skulle den udvise selv den svageste glimt af god vilje, så vil Guds barmhjertighed fuldføre resten. Min almægtige barmhjertighed er aktiv her. Lykkelig den sjæl, der benytter sig af denne nåde.

Jesus:
Umådelig glæde fylder mit hjerte, når du vender tilbage til mig. Da du er svag, tager jeg dig i mine arme og bærer dig til min Faders hjem.

Sjælen (idet det er, som om den vågner, spørger frygtsomt):
Er det muligt, at der stadig findes barmhjertighed for mig?

Jesus:
Det gør der, mit barn. Du har et særligt krav på min barmhjertighed. Lad den virke i din arme sjæl; lad nådens stråler trænge ind i din sjæl; de bringer lys, varme og liv med sig.

Sjælen:
Men jeg fyldes med frygt ved tanken om mine synder, og denne forfærdelige frygt får mig til at tvivle på din godhed.

Jesus:
Mit barn, alle dine synder har ikke såret mit hjerte så smerteligt, som din nuværende mangel på tillid gør det ─ at du stadig tvivler på min godhed selv efter så mange anstrengelser, som min kærlighed og barmhjertighed har udøvet.

Sjælen:
Herre frels du mig, for jeg forgår. Vær min Frelser. Oh Herre, jeg er ude af stand til at sige mere; mit stakkels hjerte er sønderrevet, men du, oh Herre.....

Jesus lader ikke sjælen tale ud, men idet han løfter den op fra dens elendigheds dyb, leder han den ind i sit hjertes tilflugt, hvor alle dens synder øjeblikkeligt forsvinder, de er opslugt i kærlighedens flammer.

Jesus:
Se her sjæl, her er alle mit hjertes skatte. Tag alt hvad du har brug for deraf.

Sjælen:
Herre, din nåde vælder ned over mig. Jeg fornemmer, at et nyt liv er trængt ind i mig, og fremfor alt, føler jeg din kærlighed i mit hjerte. Det er mig nok. Oh Herre, jeg vil prise og love din almægtige barmhjertighed i al evighed. Opmuntret af din godhed vil jeg betro alle mit hjertes sorger til dig.

Jesus:
Sig mig alt, mit barn, skjul intet for mig, for mit hjerte fyldt af kærlighed, din bedste vens hjerte lytter til, hvad du siger.

Sjælen:
Herre, nu ser jeg al min utaknemmelighed og din godhed. Du udstrakte din nåde mod mig, mens jeg modarbejdede din gavmildhed. Jeg kan se, at jeg fortjener helvedes dyb for at have afslået din nåde.

Jesus (idet han afbryder):
Bliv ikke opslugt af din elendighed ─ du er stadig for svag til at tale om det ─ men ret snarere dit blik mod mit hjerte, der er fyldt af godhed, og lad dig gennemsyre af min tankegang. Stræb efter sagtmodighed og ydmyghed; vær barmhjertig mod andre, som jeg er det mod dig; og når du føler din styrke fejle dig, kom da til barmhjertighedens kilde for at befæste din sjæl, så vil du ikke blive udmattet på din vej.

Sjælen:
Nu forstår jeg at din barmhjertighed, der beskytter mig som en strålende stjerne, leder mig til min Faders hjem, og beskytter mig fra de helvedes rædsler, jeg har fortjent, ikke én men tusinde gange. Oh Herre, evigheden vil ikke være lang tid nok for mig til at prise dig for din ufattelige barmhjertighed og din kærlighed til mig.

Den barmhjertige Gud taler med en lidende sjæl

(Dagbog, 1487)

Jesus:
Arme sjæl, jeg ser at du lider meget, og at du ikke en gang har styrke til at tale med mig. Derfor vil jeg tale til dig. Selv om dine lidelser er meget store, så tab ikke modet og giv ikke efter for fortvivlelse. Men sig mig, mit barn, hvem har vovet at såre dit hjerte? Fortæl mig alt, vær oprigtig og fortæl mig om alle dit hjertes sår. Jeg vil helbrede dem, og din lidelse vil blive en kilde til helliggørelse.

Sjælen:
Herre, mine lidelser er så store og så mange og har varet i så lang tid, at jeg er blevet modløs.

Jesus:
Mit barn, vær ikke modløs. Jeg ved, at din tillid til mig er grænseløs; jeg kender din bevidsthed om min godhed og barmhjertighed. Lad os tale i enkeltheder om alt, hvad der tynger dit hjerte så meget.

Sjælen:
Der er så mange forskellige ting, at jeg ikke ved, hvad jeg skal tale om først, eller hvordan jeg skal sige det.

Jesus:
Tal med mig ganske enkelt, som ven med ven. Mit barn, fortæl mig nu om, hvad der forhindrer dig i at gøre fremskridt i retning af hellighed.

Sjælen:
Dårligt helbred holder mig fangen. Jeg kan ikke udføre mine pligter. Jeg er nytteløs som et ekstra hjul på en vogn. Jeg kan ikke spæge mig eller faste ret meget, sådan som helgenerne kunne. Ydermere er der ingen, der tror på, at jeg er syg, så jeg lider psykisk ved siden af den fysiske smerte, og jeg bliver ofte ydmyget. Jesus hvordan kan man blive helliggjort under sådanne omstændigheder?

Jesus:
Du har ret, mit barn, alt dette er smertefuldt. Men der findes kun én vej til Himlen, og det er korsets vej. Jeg gik den først. Du må lære, at den vej er den korteste og sikreste.

Sjælen:
Herre, der er endnu en hindring på vejen til hellighed. Fordi jeg er trofast mod dig, bliver jeg forfulgt og lider meget.

Jesus:
Grunden til at verden hader dig, er, at du ikke er af denne verden. Først forfulgte den mig. Forfølgelse er et tegn på, at du trofast går i mine fodspor.

Sjælen:
Min Herre, jeg er også modløs, fordi hverken mine foresatte eller præsterne jeg skrifter hos forstår mine indre prøvelser. Mørke fordunkler mit sind. Hvordan kan jeg så gøre fremskridt? Alt dette forhindrer mig i at stræbe opad efter hellighed.

Jesus:
Godt, mit barn, nu har du fortalt mig meget. Jeg ved, hvor smertefuldt det er ikke at blive forstået, især når det er af dem man elsker, og overfor hvem man har været åben. Men lad det være dig nok, at jeg forstår alle dine vanskeligheder og lidelser. Det glæder mig, at du har så dyb en tiltro ─ på trods af alt - til mine repræsentanter. Lær af dette, at ingen vil være i stand til fuldkomment at forstå en sjæl - dette er hinsides menneskelig formåen. Derfor er jeg forblevet på jorden for at trøste dit smertefulde hjerte og styrke din sjæl, så du ikke vakler på vejen. Du siger, at et tæt mørke fordunkler din sjæl. Men hvorfor kommer du ikke i sådanne situationer til mig, det lys som i løbet af et øjeblik kan indgyde mere forståelse i din sjæl om hellighed, end man kan finde i nogen bog? Ingen skriftefader er i stand til at undervise og oplyse en sjæl på denne måde. Du skal også vide, at det mørke, som du beklager dig over, udholdt jeg i Getsemana, dengang min sjæl var knust under menneskelig kval. Jeg giver dig delagtighed i disse lidelser, på grund af min særlige kærlighed for dig, og med henblik på den høje grad af hellighed, som jeg har bestemt for dig i himlen. En lidende sjæl er tættest ved mit hjerte.

Sjælen:
En ting til, Herre. Hvad skal jeg stille op, når jeg bliver overset og afvist af andre, især af dem, som jeg har ret til at regne med i særligt vanskelige tider?

Jesus:
Mit barn, bestem dig for aldrig at sætte din lid til mennesker. Overgiv dig helt til min vilje, idet du siger ?Lad det ske mig, ikke som jeg vil, men helt som du vil, oh Gud?. Disse ord, sagt fra hjertets dyb, kan hæve en sjæl op til hellighedens tinde på kort tid. Over sådan en sjæl fryder jeg mig. Sådan en sjæl ærer mig. Sådan en sjæl fylder himlen med sin dyds velduft. Men du må forstå, at styrken til at bære lidelser opnår du gennem hyppige kommunioner. Så nærm dig denne kilde til barmhjertighed ofte, for at drage fra den med troens kar alt det, du trænger til.

Sjælen:
Tak Herre, for din godhed, at du forbliver hos os i denne udlændighed, som barmhjertighedens Gud og velsigner os med stråleglansen fra din kærlighed og godhed. Det er ved din barmhjertigheds lys, at jeg er kommet til at forstå, hvor højt du elsker mig.

Den barmhjertige Gud taler med en sjæl, der stræber efter fuldkommenhed

(Dagbog, 1488)

Jesus:
Dine anstrengelser glæder mig du sjæl, som higer efter fuldkommenhed; men hvorfor ser jeg dig så ofte bedrøvet og nedtrykt? Sig mig, mit barn, hvad betyder denne bedrøvelse, og hvad er grunden til den?

Sjælen:
Herre, grunden til min bedrøvelse er, at jeg, på trods af mine oprigtige beslutninger, atter og atter begår de samme fejl. Jeg træffer beslutninger om morgenen, og om aftenen ser jeg, hvor meget jeg har veget fra dem.

Jesus:
Du ser, mit barn, hvad du er i dig selv. Grunden til at du fejler er, at du i for høj grad sætter din lid til dig selv og for lidt til mig. Men lad ikke dette gøre dig så bedrøvet. Du har med barmhjertighedens Gud at gøre. Ham kan din elendighed ikke udtømme. Husk, jeg har ikke tildelt dig et vist, begrænset antal syndsforladelser.

Sjælen:
Ja, jeg er godt klar over alt dette, men jeg lider under svære fristelser, og forskellige former for tvivl angriber mig, ydermere irriterer det mig alt sammen og gør mig modløs.

Jesus:
Mit barn, gør dig klart, at den største forhindring for hellighed er modløshed og en overdreven ængstelse. For det vil fratage dig evnen til at praktisere dyder. Alle fristelser tilsammen burde ikke forstyrre din indre fred, end ikke for bare et øjeblik. Nærtagenhed og modløshed er frugter af egenkærlighed. Du skulle ikke blive modløs, men stræbe efter at lade min kærlighed råde i stedet for din egenkærlighed. Hav tillid, mit barn. Mist ikke modet, når du kommer for at bede om tilgivelse, for jeg er altid parat til at tilgive dig. Hver gang du beder mig om det, ærer du min barmhjertighed.

Sjælen:
Jeg forstår godt, hvad det er, der er det bedste at gøre, hvad der glæder dig mest, men jeg finder, at det er meget svært at leve i overensstemmelse med denne forståelse.

Jesus:
Mit barn, livet på jorden er i sandhed en kamp: en stor kamp for mit kongerige. Men frygt ikke, for du er ikke alene, jeg støtter dig altid, læn dig derfor ind mod mig, mens du kæmper. Vær ikke bange for noget. Tag troens kar og øs med det fra livets kilde ─ til gavn for dig selv, men også for andre sjæle, specielt for sjæle, der nærer mistillid til min godhed.

Sjælen:
Oh Herre, jeg føler, at mit hjerte bliver fyldt af din kærlighed, og at strålerne fra din barmhjertighed og kærlighed gennemtrænger min sjæl. Jeg går, Herre, på din befaling. Jeg går ud for at vinde sjæle. Opretholdt af din nåde, er jeg parat til at følge dig, Herre, ikke blot til Tabor, men også til Golgata. Det er mit ønske at lede sjæle til din barmhjertigheds kilde, så at stråleglansen af din barmhjertighed må blive genspejlet i alle sjæle, og så vor Faders hus må blive fyldt i rigt mål. Og når fjenden begynder at angribe mig, vil jeg omgående søge tilflugt bag det skjold, som din barmhjertighed danner.

Den barmhjertige Gud taler med en helliggjort sjæl

(Dagbog, 1490)

Sjælen:
Min Herre og Mester, jeg vil gerne tale med dig.

Jesus:
Tal mit elskede barn, for jeg lytter altid. Jeg venter på dig. Hvad vil du gerne sige?

Sjælen:
Herre, lad mig først udøse mit hjerte som en vellugtende olie over dine fødder i taknemmelighed over de mange velsignelser, som du rundhåndet udgyder over mig. Selv hvis jeg gerne ville, kunne jeg ikke tælle dem. Jeg kan blot erindre mig, at der aldrig har været et øjeblik i mit liv, hvor jeg ikke har erfaret din beskyttelse og godhed.

Jesus:
Dine ord glæder mig, og din taknemlighed åbner op for nye skatte af nåde. Men, mit barn, lad os tale i enkeltheder om de ting der ligger dig på hjertet. Lad os tale fortroligt og frimodigt, sådan som to hjerter, der elsker hinanden, taler.

Sjælen:
Oh min barmhjertige Herre, der er nogle hemmeligheder i mit hjerte, som ingen kender eller vil komme til at kende, undtagen du, for selv hvis jeg gerne ville afsløre dem, er der ingen, der ville kunne forstå mig. Din præst ved noget om det, fordi jeg skrifter til ham, men han ved kun om den lille del af disse mysterier, som jeg er i stand til at afsløre, resten forbliver i evighed mellem os. Oh min Herre! Du har dækket mig med din barmhjertigheds kåbe, og tilgivet mine synder. Ikke en eneste gang har du nægtet mig din tilgivelse; du har altid fattet medlidenhed med mig og givet mig nyt liv, ny nåde. For at forhindre mig i at tvivle, har du betroet mig til din Kirkes kærlige omsorg, denne milde moder, der i dit navn forsikrer mig om den sande tro og vogter mig, så jeg ikke går vild. Især for din barmhjertigheds domstol møder min sjæl uendeligt mange gaver på trods af, at du ikke gav de faldne engle tid til at angre eller forlængede den tid du viste dem barmhjertighed. Oh min Herre, du har sørget for hellige præster, som kan vise mig den vej, som er sikker.

Jesus, der er endnu en hemmelighed i mit liv, den der er dybest og er mit hjerte mest kær: Det er dig selv, der kommer til mig, når du kommer til mit hjerte i brødets skikkelse. Heri ligger hele hemmeligheden om min hellighed. Her er mit hjerte i den grad forenet med dit, at der kun er et hjerte.

Der er ikke andre hemmeligheder, for alt dit er mit, og det, der er mit er dit. Så almægtig og mirakuløs er din barmhjertighed. Alle mennesker og alle engle i forening kunne ikke finde ord, hvormed dette din kærligheds og barmhjertigheds mirakel kan beskrives.

Når jeg overvejer dette mysterium, overvældes mit hjerte atter i ekstase. I stilhed fortæller jeg dig alt, Herre, for kærlighedens sprog benytter ikke ord; ikke een eneste rørelse i mit hjerte undslipper dig. Oh Herre, den måde, hvorpå du kommer helt ned til os, har opvakt en større og større kærlighed til dig i min sjæl.

Du, som er genstand for al min kærlighed. Livet i forening med dig manifesterer sig i fuldkommen renhed, dyb ydmyghed, blid stilhed og stærk iver efter sjæles frelse.

Oh søde Jesus, du våger over mig hvert øjeblik og inspirerer mig, så jeg ved hvordan jeg skal handle i bestemte situationer, når mit hjerte svinger mellem to ting. Du greb tit ind og bragte løsningen i en vanskelig situation. Utallige gange har du ved pludselig at give mig en lys idé, ladet mig vide, hvad der ville glæde dig mest.

Oh, hvor talrige er de lejligheder, hvor du tilgav noget, som ingen kender til. Hvor ofte har du ikke ladet mod og udholdenhed til at fortsætte, strømme ind i min sjæl. Det er dig som fjernede forhindringer fra min vej ved at gribe direkte ind gennem andres handlinger. Oh Jesus, alt hvad jeg har sagt til dig, er blot en bleg skygge af det, der finder sted i mit hjerte. Oh Jesus, jeg ønsker så brændende at syndere omvender sig! Du ved, hvad jeg gør for at vinde dem for dig. Alle angreb på dig sårer mig dybt. Jeg sparer mig ingen anstrengelser, jeg er parat til at sætte helbred, ja selv livet ind, når det gælder at forsvare dit rige. Skønt mine anstrengelser måske vil forblive usete på jorden, så er de ikke af mindre værdi af den grund i dine øjne.

Oh Jesus, jeg vil gerne bringe sjæle til din barmhjertigheds kilde, for at de må øse derfra livgivende vand med troens kar. De sjæle, der ønsker stor barmhjertighed fra Gud, burde nærme sig Gud med des større tillid; og hvis sjælens tillid til gud er ubegrænset, så vil Guds barmhjertighed mod hende ligeledes være ubegrænset. Oh, min Gud, du kender hvert hjerteslag i mit bryst. Du ved, hvor ivrigt jeg ønsker, at alle hjerter skulle banke for dig alene, at hver en sjæl må ære din store barmhjertighed.

Jesus:
Mit elskede barn. Mit hjertes fryd, dine ord er mig mere dyrebare og glæder mig mere end englenes kor. Alle mit hjertes skatte ligger åbne for dig. Tag fra dette hjerte alt, hvad du har brug for til dig selv og til hele verden. For din kærligheds skyld tilbageholder jeg den retfærdige straf, som menneskeheden har fortjent. En enkelt handling udsprunget af ren kærlighed glæder mig mere end tusinde ufuldkomne bønner. Et suk af kærlighed fra dig giver sone for mange af de fornærmelser, som de gudløse overvælder mig med. Selv den mindste handling, der har sin rod i retskaffenhed, har ubegrænset værdi i mine øjne på grund af din store kærlighed til mig. I en sjæl, der lever på min kærlighed alene, råder jeg som i Himlen. Jeg våger over den dag og nat. I den finder jeg min glæde. Mine øren er lydhøre over for ethvert ønske fra sådan et hjerte; ofte kommer jeg det i forkøbet. Kære barn, på en særlig måde min højtelskede, min øjesten, hvil dig et øjeblik nær mit hjerte og smag den kærlighed, som du vil fryde dig over i al evighed.

Men barn, du er endnu ikke i dit hjemland; derfor gå ud og kæmp, styrket af min nåde, for mit kongerige i menneskenes sjæle. Kæmp, som et kongebarn ville kæmpe; og husk på at de dage, din landflygtighed varer, vil gå hurtigt, og sammen med dem muligheden for at samle fortjenester i Himlen. Jeg forventer fra dig, mit barn, et stort antal sjæle, som vil lovprise min barmhjertighed i al evighed. Mit barn, for at du kan give et værdigt svar på mit kald, så modtag mig dagligt i den Hellige Kommunion. Det vil give dig styrke......

Sjælen:
Jesus, overlad mig ikke til mig selv i lidelse. Du ved, Herre, hvor svag jeg er. Jeg er en afgrund af usselhed, jeg er intetheden selv, derfor, hvis du forlader mig, ville det så være så mærkeligt hvis jeg falder? Jeg er et barn, Herre, så jeg kan ikke klare mig på egen hånd. Men hinsides al forladthed har jeg tillid, og på trods af mine egne følelser har jeg tillid, og jeg bliver fuldkomment forvandlet til tillid ─ ofte på trods af, hvad jeg føler. Gør ikke nogen af mine lidelser mindre, giv mig blot styrke til at blive i stand til at bære dem.

Oh Herre, sommetider løfter du mig op i visionernes skinnende lys, og så styrter du mig igen ned i nattens mørke og min intetheds afgrund, og min sjæl føler det, som om den var alene i vildmarken. Dog over alle ting har jeg tillid til dig, Jesus, for du er uforanderlig. Mine sindsstemninger skifter, men du er altid den samme, fuld af barmhjertighed.

Jesus, Livets kilde, helliggør mig! Oh min styrke, styrk mig! Min anfører, kæmp for mig! Min sjæls eneste lys, oplys mig! Min Mester, led mig! Jeg betror mig til dig, som et lille barn betror sig til sin moders kærlighed. Selv, hvis alle ting skulle sammensværge sig mod mig, og selv hvis grunden ville forsvinde under mine fødder, så ville jeg være fyldt af fred tæt ved dit hjerte, du er altid som den blideste mor for mig, og du overgår alle mødre. Jeg vil synge om min smerte for dig ved min stilhed, og du vil forstå mig, mere end ord kan udtale.