|
Det
Herlighedsfulde Kors
Hvorfor
dette kors?
Dette
særlige kors er en markering af Kristi kærlighed i
en verden, der er på vej ned i en stadig dybere krise, en
påmindelse om, at kun i Kristus og Hans kærlighed
er der frelse fra undergangen. Det er særlig nødvendigt
i en tid, hvor mennesker i stigende grad farer vild i andre religioner
eller i hjemmelavede frelsestilbud. Det er et vidnesbyrd om Jesu
snarlige genkomst i herlighed.
Korsets udseende
Korset er et ganske enkelt trækors, 7,38 meter højt.
Det repræsenterer en dyb symbolik: Dets dimensioner afspejler
Golgatha, som ligger 738 meter over havets overflade. Til ære
for Guds Moder, som på Golgatha stod ved korsets fod, er
det malet i hendes farver, hvid og blå. Om natten vil det
være belyst som et udtryk for, at Kristus er verdens lys.
Godkendt
og velsignet af Paven
I jubilæumsåret 2000 gav Pave Johannes Paul II sin
apostoliske velsignelse til Jesu første korsarbejder, Francois
Ibanez, som fik den opgave at opstille disse kors over hele verden.
Han gav velsignelsen "af hele sit hjerte", også
til det videre arbejde med udbredelsen af korsene. For hvor disse
kors rejses, efterkommer vi Den hellige Faders ønske om
"med stolthed at bære korset ud på verdens veje".
| |
 |
Korsets beskyttelse
Det er Jesus selv,
der i åbenbaringer til den franske seer J.N.S.R.
(forkortelse for " je ne suis rien" - og betyder "jeg
er intet") siden 1996 har udtrykt sit ønske om at
få disse kors rejst som et netværk over hele verden.
For "korset jager det onde på flugt", siger Han.
Der er da også talrige vidnesbyrd om, hvordan egne og byer,
som har rejst et kærlighedskors, på mirakuløs
vis forskånes for onde begivenheder.
J.N.S.R., hvis rigtige navn er Fernande Navarro, er katolik, en
helt
almindelig fransk husmor, som efter en dyb omvendelse og helbredelse
begyndte at modtage budskaber fra Herren i 1978. Fernande Navarro
var næsten blind og stod for at skulle have opereret begge
sine øjne. Derved håbede lægerne at kunne forbedre
hendes syn med 30%. Inden operationen bad hun i 3 dage til Herren
om en fuldstændig helbredelse!! Selvom hun var klar over,
at man ikke skal udæske Herren, lovede hun ham alligevel,
at hvis Han " skænkede hende en synsevne på 100%",
ville hun dels vende tilbage til Kirken (hun havde været
uden for Den Katolske Kirke i over 30 år), men ville også
gå til skrifte og modtage den hellige eukaristi hver søndag.
Næste morgen var hun fuldstændig helbredt.
Nogle år senere, i forbindelse med en valfart i 1978, begyndte
hun at
modtage budskaber, først fra Jomfru Maria og sidenhen fra
Jesus. Der er nu i alt blevet udgivet 10 bøger med budskaber
til Fernande Navarro eller J.N.S.R., som Jesus kalder hende. Den
16. juli 1996, som også er Vor Frue af Carmels Festdag,
omtaler Jesus for første gang " Det Herlighedsfulde
Kors" og giver en nøjagtig beskrivelse angående
udseendet, symbolikken og formålet. Han taler også
om de mange forjættelser, der vil knytte sig til disse kors,
når vi efterkommer Hans ønske om i tro og kærlighed
at "plante" tusindvis af dem i alle lande og egne i
verden.
| |
 |
Eksempler på mirakler knyttet
til korset
Siden
1996 er der blevet opstillet henved 10.000 kors i mange forskellige
lande indviet af katolske biskopper eller præster, også
i egne, som normalt ikke ville tillade disse kors. Der er opstillet
kors i Kina, Syrien og Irak, hvilket i sig selv synes at være
"underfuldt" og Jesu forjættelser angående
korsene (budskab til J.N.S.R.) synes at gå i opfyldelse.
Der berettes om synderes omvendelse ved korsets fod, helbredelser,
afvendelse af naturkatastrofer.
Et eksempel: Madagaskar er gang på gang blevet ødelagt
af tornadoer. Men her blev der for tre år siden opstillet
tre kors. Da det første kors var blevet rejst, rasede en
tornado med 300 kilometers fart med retning lige imod øen,
men lige før den nåede så langt, drejede den
bort i en vinkel på 90 grader, og øen blev forskånet.
Siden korsene er blevet rejst, har ikke én eneste tornado
ramt øen, selv om 7 tornadoer i disse tre år har
været på vej hen imod den.
Et andet eksempel henter vi fra den frygtelige tsunami, som ramte
Asien 2. juledag, og som også ramte Indien. I en sydindisk
landsby stod der imidlertid et stort Herlighedskors ved siden
af den lokale kirke. Pludselig nærmede der sig en 10 m høj
flodbølge, men den faldt pludselig sammen, og landsbyen
og alle menneskene blev skånet.
De mangfoldige tegn og gode frugter er et udtryk for Guds dybe
barmhjertighed i en tid, hvor sækularisering, hovmod, rationalisme,
apostasi, manglende lydighed, menneskefrygt i stedet for gudsfrygt
og splittelse er trængt ind i selve vore kirker.
Hvor et sådant lysende kors er vidnesbyrd om Kristi kærlighed,
dér vil Gud velsigne og beskytte landet. I Danmark bliver
der foreløbig rejst et kors I "Fred og Forsoning"
den 7. juni og med indvielse samme dags aften ved en højtidelighed,
som indledes med en messe kl. 19. Messen og indvielsen forestås
af p. Dominique Tran fra den Katolske Kirke i Randers og p. Benny
Blumensaat fra Den Katolske Kirke i Esbjerg. Alle er velkomne.
Ønskes deltagelse ved efterfølgende spisning bedes
man aht. planlægning af mad kontakte "Fred og Forsoning".
Tel: 97188170.
Yderligere to kors til Danmark
Jesu korsarbejder i Østrig, hr. Werner Hlavka, der indtil
nu har fremstillet og opstillet henved 80 Herlighedsfulde Kors
i Østrig, Tyskland, Holland m.m. - kommer med tre kors
til Danmark. To kors bliver opbevaret tørt og sikkert i
"Fred og Forsoning", indtil Herren viser os det endelige
ståsted.
Er du interesseret i Herlighedskorset og ønsker yderligere
oplysninger, kan dette ske ved henvendelse på telefon: 75757551.
| |
 |
 |
Hvordan vil korset blive brugt?
I skrivende stund er der endnu ikke blevet udarbejdet en plan
for, hvordan stedet omkring korset skal indrettes. I nogle lande
bliver der etableret et lille alter og en knælebænk
rundt om korset, men hvordan det vil blive i Danmark er endnu
ikke besluttet. Men korset vil være det naturlige udgangspunkt
for processioner og for fejringer af liturgi eller højtidsdage
og andre begivenheder. Korset vil også være fint til
personlig andagt og bøn.
Et
kærlighedskors, hvor der ikke hver dag bliver bedt, er et
forladt kors. Den guddommelige beskyttelse står i forhold
til den fælles daglige bøn ved korsets fod. Det drejer
sig (som altid!) om Rosenkransbønnen og om de særlige
bønner, som Jesus har åbenbaret.
Bøn som hver dag skal bedes ved korsets fod
(givet af Jesus selv til J.N.S.R.):
Jesus
af Nazaret har sejret over døden.
Hans rige er evigt
Han kommer for at oprette sit herredømme over verden og
tiden.
Forbarm
dig, min Gud, over dem, som bespotter dig
tilgiv dem, de ved ikke hvad de gør.
Forbarm dig, min Gud, over forargelsen i verden:
Fri dem af Satans ånd.
Forbarm dig, min Gud, over dem, som flygter fra dig:
Giv dem smag på den
hellige eukaristi.
Forbarm dig, min Gud, over dem som angrende kommer til det hellige
kors:
Må de finde fred og glæde i Gud vor Frelser.
Forbarm dig, min Gud, således at dit Rige må komme,
men frels dem, mens der endnu er tid ... for tiden er kommet nær,
se
JEG KOMMER .. AMEN
KOM
HERRE JESUS
(Bed 1 Fadervor og 10 Hil dig Maria.)
Herre, udbred din uendelige barmhjertigheds rigdom over hele verden.
Linkhenvisninger:
1. Den officielle side for J.N.S.R., som er forberedt til at blive
udgivet på flere sprog. Check selv efter, hvor meget
der er oversat til andre sprog, da det varierer en del. Nogle
budskaber er oversat til engelsk.
2. Uddrag
af budskaber oversat til engelsk. For at kunne læse
disse budskaber skal man have en pdf reader installeret på
din harddisk - den kan gratis hentes på nettet.
3 . Side
med budskaber til JNSR på fransk. Budskaber givet i
2004/2005.
4.
På
denne side er det muligt at læse uddrag af budskaberne til J.N.S.R. på tysk. Siden
indeholder også en liste over bøger udgivet på
tysk.
5 . Link til artikel i "Maria
Heute" om budskaberne til J.N.S.R. og Det Herlighedsfulde
Kors. Siden er på tysk.
6. Link til artikel om budskaberne til J.N.S.R. og Det Herlighedsfulde
Kors i "Stella
Maris". Siden er på fransk.
7.
Link til anden artikel om budskaberne til J.N.S.R. og Det Herlighedsfulde
Kors i "Stella
Maris". Siden er på fransk.
8. Link
til italiensk side med omtale af budskaberne til J.N.S.R.
|