|
”Thi
mine tanker er ej jeres, og jeres veje ej mine, lyder det fra
Herren; nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje
højere end jeres og mine tanker højere end jeres.” (Es. 55, 8-9).
Disse
skriftord kommer man uvilkårligt til at tænke på,
når man betragter, hvorledes Gud gennem hele menneskehedens
historie på mangfoldig vis, enten åbenlyst eller skjult,
har grebet ind i såvel folkeslagenes historiske gang som
i det enkelte menneskes individuelle tilværelse. Formålet
har altid været at give sig til kende, at oplyse om sandheden,
at kalde os tilbage, når vi har fjernet os fra Hans veje
og har været i fare for at miste livets overordnede mål
af syne, nemlig det at gøre Hans vilje, og efter dette
begrænsede, fysiske liv at vende tilbage til ”urkilden”,
til skabningens lykkelige genforening med sin skaber og forløser. |
| Guds bevæggrunde var og er altid kærlighed, barmhjertighed,
dog også retfærdighed, som kan indebære prøvelser,
smerte og lidelse. |
Når vi
ser med kritiske øjne på verden i dag, især det fordums
kristne vesterland, Europa, må vi erkende, at lunkenhed og apostasi
er fulgt i kølvandet af rationalisme, åndelig hovmod, materialisme
og hedonisme. Og igen kan vi se, hvorledes ”Vinden blæser,
hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke, hvorfra
den kommer, og hvor den farer hen.” (Johs. 3,8). Den ønsker
at vække os og oplive ”den troens lille flamme”, der
er tilbage. Gud virker til stadighed på forunderlige måder
og leder os ad mange forskellige veje!
Et eksempel derpå
er Sr. Margaritha Valappila, som fem gange har holdt en retræte
her i Danmark. Født i Kerala, Sydindien, kom hun i 1960 til
Tyskland. Hun fulgte et kald, blev ordenssøster og tilhører
Sankt Joseph Søstrenes Kommunitet, klostret Sankt Trudpert i
Schwarzwald. Gennem mange år arbejdede hun i sygeplejen, omsorg
for de syge var hendes livsindhold.
I slutningen af 1989
kom det til et afgørende vendepunkt i hendes liv. I et vidnesbyrd
om Sr. Margaritha berettes flg.: ”En tilsyneladende livstruende
sygdom rev hende ud af den vante foretagsomhed. Først nu indså
hun, at helbredet var en ufortjent Guds gave. Derved fandt hun en ny
tilgang til at takke og lovprise Gud i bønnen, og hun kunne på
ny overgive sit liv til Guds vilje.
Ved et efterfølgende
besøg hos sin syge mor kom hun 1990 i sin hjemstavn Kerala i
berøring med den nyevangelisering, som i de sidste
tyve år havde udviklet sig meget stærkt i denne egn. Hun
blev vidne til Jesu virke blandt os i dag: hvorledes blinde igen kan
se, døve igen høre, stumme tale og lamme igen kan gå.
Ved en bønsdag med omtrent 5000 deltagere under ledelse
af H. H. Pater Mathew Naikomparambil, en vincentpater, erfarede hun selv
en dyb indre og legemlig helbredelse. Under en efterfølgende
flere dages retræte i Potta (verden største bønscenter)
fik hun gennem en indre stemme et nyt kald: ”Gå og forkynd
Guds ord i hele Europa og bring alle den glæde og fred, som du
her har modtaget.”
Hun blev på
ny tilskyndet til at tale om Jesu kærlighed og aflægge vidnesbyrd
derom. Fra dette tidspunkt begynder Sr. Margaritha at organisere og
holde retræter først i hele det tyske sprogområde,
senere i mange andre europæiske lande. Hun arbejder sammen med
indiske teams fra retrætecentre i Indien. Hun blev i 1993 delvis,
siden april 1996 fuldstændig frigjort af sin orden til denne opgave.
Det guddommelige forsyn muliggjorde, at Sr. Margaritha sammen med sin
medsøster Sr. Kiliana kunne oprette et bøns- og retrætecenter
i en tidligere kurklinik i Bad Soden –Salmünster, ”Katholisches
Evangelisations-Zentrum – Haus Raphael” – med tilladelse
af den nu afdøde ærkebiskop Dyba.
Om retræterne
i Haus Raphael og rundt omkring i Europa giver deltagere følgende
vidnesbyrd: ”Retræternes indhold er at lytte til Guds ord,
eukaristisk tilbedelse, lovprisning, rosenkrans, eukaristitjeneste og
forsoningens sakramente, individuel åndelig vejledning, indre
helbredelse og den store bøn om åndsudgydelse. Desuden
taler Sr. Margaritha om temaer såsom Guds kærlighed, tilgivelse,
bod og omvendelse, indre helbredelse og fornyelse i Helligånden.
Talrige deltagere bevidner, at de gennem de indiske præsters,
ordenssøstrenes og lægfolkenes tjeneste blev styrket i
troen, at de havde opdaget Gud på ny i deres liv og fik lov til
at erfare helbredelse og udfrielse.
Alle retræter bliver ledsaget af søstrenes intensive bønsliv
i Haus Raphael og lægfolkenes bøn i bedekredsene.”
Sr. Margarithas første
besøg og retræte i Danmark var ingen tilfældighed.
Efter indbydelsen fulgte et tidsrum med bøn, og da det endelige
tidspunkt blev fastlagt, fortalte Sr. Margaritha, at Jesus havde givet
hende et tegn og lagt netop Danmark på hendes hjerte.
I mellemtiden har
Sr. Margaritha holdt fem retræter i henholdsvis Hellig Kors Kloster,
Maria Hjerte Abbedi, Skt. Ansgars Domkirke og Skt. Nikolaj Kirke –
Esbjerg og på Ømborgen i Ry.
Fra den 12.6. – 17.6.2007 afholdes den næste retræte i "Haus Raphael",
D 63628, Bad Soden-Salmünster i Tyskland.
Sr. Margarithas virke
er kun et af de mange tegn på åndelig fornyelse i vore dage
og viser, som hun selv påpeger, hvorledes Herren er i færd
med at opfylde forjættelsen, som blev givet til profeten Joel
(3,1): ”Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Ånd
over alt kød.” Og ligeledes siger Han til profeten Ezekiel
(36,26): ”Og jeg giver jer et nyt hjerte, og en ny ånd giver
jeg i jeres indre.”
Maria Kjærsgaard
Februar 2007
|
