Kommentar angående
kundgørelsen om Vassula Rydén
- af fader Robert Hughes, SM

Fr. Robert Hughes, SM
Queen of Apostles Church
San Jose, California 95129


25. januar 1996
(skrevet i Scottsdale, Arizona, under sabbatår)



Vassula Rydén

Ved et møde med Pave Johannes Paul II præsenterede Vassula Rydén ham for flere samlinger af sine skrifter på forskellige sprog – bl.a. polsk. Senere fortalte kardinal Sedano, som er udenrigsminister, at Paven havde læst hendes skrifter ”med stor interesse”.

Kardinal Franjo Kuharic, ærkebiskop af Zagreb, modtog også Vassula i privat audiens, der varede mere end en time. Bagefter sagde Kardinalen til hende: ”Du er som Skt. Paul...du siger hele sandheden...” Han velsignede hende to gange med ordene: ”Jeg velsigner dig og din mission”. Og så tilføjede han: ”Dette er et spørgsmål om private åbenbaringer, og vi giver hende lov til at tale, fordi det, hun siger, er i overensstemmelse med sandheden i evangelierne”.
Ærkebiskop Frane Franic, formand for Biskoppernes Teologiske Kommission i det tidligere Jugoslavien, tog hende stærkt i forsvar på en konference i Italien. Han kaldte hende ”et mirakel og en vidunderlig genstand”. Han fortsatte med at sige: ”Hendes budskaber er levende og autentiske... disse budskaber kan hjælpe os mod en bedre forståelse af Jesu budskaber i evangeliet... det forekommer mig... at Vassulas største nådegave er at vise renheden af hele Guds åbenbaring”.

En lang række prælater og biskopper over hele verden har skrevet personlige breve til hende og inviteret hende til at tale i deres stifter. Før han blev snigmyrdet, inviterede kardinal Posada fra Guadalajara i Mexico Vassula til at tale i sin katedral. Her i Californien gjorde biskop John Quinn, tidligere biskop af Sakramento, og biskop Donald Montrose fra Stockton det samme. Ligeledes biskopper i Afrika og Sydamerika. Otte ærkebiskopper og biskopper i Brasilien (kardinalen ønskede også at deltage, men blev syg) modtog hende begejstret, og hun talte for meget store tilhørerskarer (20.000). Disse biskopper bad om personlige møder med hende, præsiderede over møder hvor hun talte, præsiderede ved messer, hvor den person, der udførte prædikenen, anbefalede, at hendes skrifter skulle læses og mediteres over. De blev fotograferet sammen med hende og velsignede hendes mission.

Vassula forsvares også af førende katolske teologer over hele verden: Fr. Michael O’Carroll, C.SS.P., hendes åndelige vejleder (Irland). Fr. James Fannan, P.I.M.E., hendes første åndelige vejleder (Bangladesh), Fr. Ljudevit Rupcic, O.F.M. (Schweiz), Fr. Christian Curty, O.F.M. (Frankrig), Fr. Ovila Melancon, S.J. (Canada), Fr. Michael Kaszoxski (Polen), Fr. Bianchi (Italien), Fr. Ed O’Connor, C.S.C. fra Notre Dame, Indiana (USA), Fr. Robert Faricy, S.J. fra det gregorianske universitet i Rom (Italien) og mange, mange andre.

Fr. Rene Laurentin (Frankrig), peritus ved Vatikan II Rådet og en af verdens førende Maria-teologer og derudover en af de mest erfarne angående bedømmelse af syn/samtaler, skrev en hel bog til forsvar for Vassula, hendes skrifters ægthed og hendes doktrins fornuft. Bogen hedder When God gives a Sign (Når Gud giver et tegn). (Klik her for mere information).

Vassula forkyndes også i den græsk-katolske kirke. Vigtigst af alt har hun et godt ry hos sin græsk-ortodokse biskop Damakinos. Blandt hendes mange støtter i denne kirke er: Ærkebiskop David Sahagian, armensk ortodokse Patriarkat i Jerusalem; Fr. Vladimir Zielinski, russisk ortodoks teolog; Todor Sabev, ortodoks teolog og tidligere generalsekretær for Kirkernes Verdensråd (Geneve); Fr. Ion Bria, ortodoks teolog, Unity of Renewal, Kirkernes Verdensråd. Vi tilføjer til denne liste vor egen ukrainsk-græske præste-munk Joseph fra Holy Transfiguration Monastery, Redwood Valley, Californien.

Det er værd at lægge mærke til, at mange biskopper og teologer har offentliggjort udtalelser til støtte for Vassula siden fremkomsten af kundgørelsen. Og jeg er glad for at kunne slutte mig til dem. Jeg vil gerne gøre det fuldstændig klart, at jeg er på samme side som Paven og de kardinaler, biskopper og teologer, når jeg læser disse utrolige, yderst vigtige og uvurderlige åbenbaringer fra himlen, der er indeholdt i hendes skrifter, som er helt i overensstemmelse med katolsk doktrin og de hellige skrifter, og som celebrerer fundamentale værdier, der er centrale for vor katolske tradition. En af de meget store nåder i mit liv var at deltage i den konference, der blev holdt af Vassula Rydén og Fr. Michael O’Carroll, C.SS.P., i Our Lady of Perpetual Help-kirken den 8-10 april her i Scottsdale. Dette sabatår besluttede jeg at vende tilbage til udgangspunktet og stræbe efter denne enestående nåde. Jeg mediterer over budskaberne foran hostien, der fremvises flere gange om dagen.; resten af dagen læser jeg og reflekterer over budskaberne. Hvis jeg tager væk, tager jeg budskaberne med mig.

Jeg glemmer aldrig den første uge af februar 1994, da Vassula endelig bekræftede, at hun kom til San Jose den 26-28 marts 1994. Vi begyndte straks at arbejde på en løbeseddel, men før vi kunne trykke dem mindre end en uge efter hendes telefonopringning, var alle 2000 billetter væk. Fra regnen af efterfølgende opringninger og henvendelser var det klart, at vi kunne have solgt 10.000 billetter, hvis en stor nok sal havde kunnet fås. Og jeg husker den græsk-ortodokse kvinde, som havde været væk fra sin kirke i 20 år, der brød ud i tårer, så snart Vassula begyndte at tale: ”Så snart hun begyndte,” sagde hun, ”vidste jeg, at Gud talte direkte til mig”. Og hvem kan glemme den røde rose, som hang midt i luften i mere end to timer foran statuen af det Hellige Hjerte, lagt i Jesu usynlige hånd af Vassula. Og så var der det specielle budskab, som Jesus gav til indbyggerne i San Jose: ”Mit Hjerte er en afgrund af Kærlighed og Tilgivelse”. Efter Vassula gav sin første tale i Scottsdale (1992), kom folk i pausen op til mig for at spørge, om jeg havde set Jesu ansigt foran hende. Desværre havde jeg travlt med at tage notater og kiggede kun sjældent op. Men ved en reception ved afslutningen af week-enden kom Vassula op til mig og gav mig flere forslag til, hvordan budskaberne skal læses korrekt. Hver bemærkning var en rettelse til den måde, jeg gjorde det på. Da Vassula på sin fødselsdag, den 18. januar talte om det Hellige Hjerte, Helligånden og Gud Faderen i Blessed Sacrament-katedralen i Sacramento, Californien, i 1993, gik jeg bagefter udenfor og så tre hvide duer, der cirklede over kirken.
Ingen af disse små tegn, heller ikke de profetier, der opfyldes i hendes budskaber, eller de stigmata-mærker, hun bærer, eller den lidelse hun ind imellem undergår, og heller ikke hendes nådegavers ekstraordinære fortræffelighed og variation – ingen af disse ting er det centrale. Det største tegn på hendes autenticitet ligger i de omvendelser, der finder sted som resultat af hendes budskaber. Jeg har været vidne til dette på møder, hvor hun taler, men mest af alt som åndelig vejleder, der har at gøre med mange mennesker, som finder liv i hendes budskaber og en stadig dybere omvendelse til Vorherre.




Kundgørelsen


Denne kundgørelse eller ”advarsel” blev offentliggjort på foranledning af den schweiziske bispekonference ifølge deres sekretær, Fader Roland Trauffer, O.P.

1. Vi bør behandle udtalelser fra Congregationen for Troens Doktrin med den største respekt, men de er aldrig ufejlbarlige.


a. Et godt eksempel på dette er sagen om søster Faustina Kowalska, hvis skrifter om Guddommelig Nåde blev bandlyst af Vatikanet (1959-1978). Bandlysningen blev langt om længe ophævet og hendes situation blev fuldstændig vendt, da Pave Johannes Paul II beatificerede hende i 1993.
b. Kardinal Andrew M. Deskur skrev det følgende i forordet til den polske udgave (1981) af The Diary of Sister Faustina (Søster Faustinas dagbog):


1) ”Den hellige Congregation for Troens Doktrin tilbagekaldte i sin revision for mere end to år siden (1978) den censur og de forbehold, som Pavestolen tidlligere havde udsendt....
Tilbagekaldelsen af ”kundgørelsen” gav anledning til, at hengivenheden for den Guddommelige Nåde... voksede med fornyet vitalitet på alle kontinenter...”
2) ”Det er ligeledes nødvendigt at understrege, at det var Karol Kardinal Wojtyla, ærkebiskop af Krakow dengang, som gjorde en indsats for at få påbegyndt processen med beatificering af søster Faustina...”


c. Det bør også bemærkes, at det var Pave Johannes Paul II, der som ærkebiskop af Krakow fulgte sin samvittighed og gjorde indvendinger mod bandlysningen af hendes skrifter, og hans uophørlige anstrengelser overfor Congregationen var årsag til, at bandlysningen blev ophævet.
d. Historien er fuld af sådanne omstødelser.


2. Denne kundgørelse er en foreløbig mening og på ingen måde en definitiv dom.


a. Congregationen for Troens Doktrins nuværende arbejde bestemmes i det store og hele af Pave Paul VI’s motu proprio, der blev udsendt den 7. december 1965 og havde titlen Inegrae Servandae (”At bevare intakt”). En af normerne i det dokument lyder således: ”Når skrifters ortodoksi skal undersøges, må sådanne skrifter ikke fordømmes, uden at man først har hørt fra forfatteren, som har evnen til at forsvare sig selv” (ibid. nr. 5). Denne norm blev skrevet ind i den kirkelige lov, kundgjort som sådan og er bindende. Hverken Vassula Rydén eller hendes åndelige vejleder, Fader Michael O’Carroll, C.SS.P., er nogensinde blevet konsulteret, hvilket klart viser, at vi er ved begyndelsen af en lang process.
b. Ligesom Kirken ikke afsiger en definitiv dom over en tilsynekomst, før den er helt forbi, afsiger Kirken ikke en definitiv dom over en bog, før den er færdig og evalueret som en komplet enhed. Pave Benedict XIV understregede dette punkt i sin introduktion til det, som vi engang kendte som Index of Forbidden Books (Indekset over forbudne bøger): ”Vi advarer om, at det må huskes omhyggeligt, at den korrekte dom over en forfatters sande betydning ikke kan findes, medmindre bogen er fuldstændig gennemlæst og i alle sine dele..” Vassulas Sandt Liv i Gud er en bog, der stadig er ved at blive til og til denne dag ikke er færdig.


3. Dette dokument viser begyndelsen af en dialog og ikke afslutningen på en diskussion.


a. Den dialog må, hvis behørig fremgangsmåde ifølge Kirkens lov skal følges, begynde med Vassula Rydén. Hvordan denne dialog skal finde sted, når hendes bog endnu ikke er færdig, er et interessant spørgsmål.
Hendes åndelige vejleder, Fader O’Carroll, vil utvivlsomt blive inddraget på dette indledende stadium. Fader O’Carroll er en førsteklasses teolog, forfatter af fem et-binds encyklopædier om teologi og en nær ven af Paven. Hans doktorafhandling var om det åndelige liv.
b. Congregationen vil også være nødt til at finde en eller anden måde at behandle Kirkeprælaterne rundt omkring i verden på, som allerede har taget Vassula i forsvar, efter kundgørelsen blev udsendt.
c. Og så er der udtalelser fra førende teologer rundt om i verden. Det mest bemærkelsesværdige er, at i Fader Laurentins bog When God Gives a Sign (Når Gud giver et tegn), er det med det samme tydeligt, at han effektivt giver svar på hvert eneste af kundgørelsens doktrinale indvendinger.


4. Denne kundgørelse åbner for mange spørgsmål mere end den lukker bogen.


Følgende udtalelse forekommer i kundgørelsen: ”Udover at gøre opmærksom på den suspekte natur (min fremhævelse) af den måde, som disse påståede åbenbaringer er fundet sted på...”I 1943 skrev Pave Pius XII den pavelige rundskrivelse Divine Afflante Spiritu som til dels prøver at nære sand videnskab i Kirken. Han har tilsyneladende den ”mistanke”, der er indholdt i kundgørelsen, på sinde: ”Lad alle Kirkens sønner huske på., at de beslutsomme...arbejderes anstrengelser i Herrens vinmark skal bedømmes ikke bare med lighed og retfærdighed, men også med næstekærlighed. Imidlitid skal alle hade den ubeherskede nidkærhed, som forestiller sig, at man, fordi noget er nyt, af den grund skal modsætte sig det eller finde det mistænksomt” (min fremhævelse).
b. En anden udtalelse: ”...der forudsiges et nærstående komme af en Kirke, som skal være en slags pan-kristent samfund...”. Vassula bruger aldrig ordet ”pan-kristen” i sine skrifter. Som Fader Laurentin giver udtryk for, er hendes holdning klar: anerkendelse af Paven.
c. Endnu en: ”det er forudsagt, at Gud vil lave en endelig, strålende indgriben, som vil påbegynde på jorden...en æra af fred...”.Her er Vor Frue af Fatimas ord (1917): ”I sidste ende vil mit Ubesmittede Hjerte triumfere, Rusland vil blive konverteret, og der vil blive fred”.
d. Lige en mere: ”Endvidere skaber fr. Rydén, ved regelmæssigt at deltage i den katolske Kirkes sakramenter, selvom hun er græsk-ortodoks, stor overraskelse i forskellige cirkler i den katolske Kirke”.




1) Den nye Code of Canon Law (C.844#3): “Katolske præster må lovligt give bodssakramentet, alterens sakramenter og salvelse af de syge til medlemmer af de orientalske Kirker, som ikke har fuldt fællesskab med den katolske Kirke, hvis de selv beder om sakramenterne og er rigtigt disponeret.” Den økumeniske vejledning fra 1993 (nr. 125) udgivet af det Pontifikale Råd for Fremme af Kristen Enhed (the Pontifcal Council for Promoting Christian Unity) citerer c.844#3 ordret.
2) Balamand-udtalelsen, der blev vedtaget den 23. juni 1993 af den Internationale Fælleskommision for Teologisk Dialog mellem den Romersk-Katolske Kirke og den Ortodokse Kirke i Balamand, Libanon, opretholder princippet med personlig frihed: ”...den ukrænkelige frihed for mennesker og deres forpligtelse til at følge deres samvittigheds behov forbliver sikker...” (nr. 15)


5. Denne kundgørelse er opfyldelsen af en profeti og ikke bare et dokument.


a. Profeti af 18. januar 1991: ”Jeg vil lade dig fremstå som et afvisningens tegn, afvisningen af enhed...” ”Nej, Mine budskaber skal følge deres løb uden dig, men du vil blive kastet hid og did. Jeg vil lade dine forfølgeres besudlede hænder slå dig og åbent mishandle dig... og som krager, der plynder afgrøderne, vil de angribe dig. I deres øjne vil du fremstå som en taber, for de sår, som de vil tilføje dig, vil være meget virkningsfulde.
”Disse sår, Mit barn, skal tilføjes dig fra Mit hus og af Mine egne, de skal tilføjes dig af Kains klan. Jeg vil lade dem slå et uskyldigt barn, men deres glæde skal vendes til sorg. Ja, du vil fremstå som en taber, Min Vassula, men har ikke også Jeg stået som taber? Det så ud, som havde jeg tabt Min mission; i verdens øjne var Jeg den største taber nogensinde. Du er et tegn givet til dem for at rejse spørgsmål, der kan være kontroversielle..”
b. Budskab af 15. oktober 1995: Efter kundgørelsen kom frem: ”ser du, hvordan Mine forudsigelser går i opfyldelse? Mit hjertes blomst, Mine øjnes flamme, din mission vil først gå i opfyldelse, når Jeg lader dem korsfæste dig....Jeg havde fortalt dig, at Faderen havde udlagt en vej for dig, der lignede Min....I dag, som du kan se, er du blever forrådt af dit eget folk, som Jeg blev forrådt af en af Mine egne. Dyrebare ven, dit eget folk har forrådt uskyldigt blod....Du blev overgivet til romerne af en af dine egne, så de kan dømme dig og siden korsfæste dig. Vassula, hold selv Min tavshed (forsvar ikke dig selv, du har nok vidner, der kan forsvare dig). De tro vil forblive tro. Dine klæder, Mit barn, vil blive tilsølet af dit blod, og også dette vil være bevis på, at du kommer fra Mig. Du blev født til dette, og din accept glæder Mig, for gennem dine lidelser vil Jeg frelse mange. Gennem dine plager vil Jeg sætte et lys i Min Kirke, og en fornyelse af Min Helligånd trefold hellig vil begynde....Vassiliki, se Mig i øjnene....Du skal love Mig, hvis du elsker Mig, at tilgive dem alle.”




Hvordan skal man reagere på kundgørelsen


1. Forny din tro. ”Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader...! – Vi siger det hver dag. I praksis betyder det, at Gud har absolut kontrol over alt, hvad der sker på denne jord ned til mindste detalje. Gud har en plan for vor tid, og Hans vilje og plan vil blive udført ubønhørligt. Han prøver ofte vor tro, som Han gjorde med Abraham. Og fra tid til anden bør vi huske os selv på, at Han skriver lige med skæve linier. Hør....


a. ”Min Helligånd i jeres generations store frafald forfølges som aldrig før... (III-27) ”Jeg ved, at Jeg vil modtage de største sår i Mine bedste venners hus.” (IV-15) ”Enhver, der er Min tjener og kommer fra Min husholdning, vil helt sikkert blive angrebet...” (III-18) ”En del af Min Kirke er blevet blindet pga. deres rationalistiske sind.” (V-8)
b. ”Antag ikke, at den Højeste ikke kan finde en måde at udføre Sin plan på...Jeg er igang med et stort arbejde, som intet menneske kan standse...” (III-44-45) ”Lad det blive kendt, at den Hellige bestemmer over alting.” (V-15) ”Jeg vil feje alle dem væk, der blokerer Vejen til Guddommelig Kærlighed.” (I-249) ”Husk på at Jeg altid når Mine mål.” (I-206)
c. ”Jeg har sagt, og Jeg vil gentage igen og igen, disse meget vigtig ord: ’Enhver, som ikke hilser Guds Rige velkomment som et lille barn, vil aldrig komme derind’,” (I-328) ”Jeg ved, at Mine får, som tilhører Mig, vil lytte til Min stemme og aldrig svigte Mig.” (IV-7) ”De, som har ører at høre med, lad dem høre, de som ikke vil høre, lad dem ikke høre.” (IV-58) De, som holder Mit ord, vil aldrig se døden. (III-13)


2. Bed for medlemmerne af Congregationen. De har brug for lyset fra Helligånden i deres vanskelige opgave med bedømmelse, især af det kritiske og vanskellige spørgsmål om disse budskabers overnaturlige oprindelse. I al retfærdighed og næstekærlighed skylder vi dem støtten af vore bønner, og på den måde vil vi arbejde for enhed.


a. ”Satan narrer mange ved at angribe åbenbaringer og visioner, som kommer fra Mig....Satan er desparat og prøver at forvirre jer og få jer til at være mod hinanden.” (1-364) ”Så længe de følger deres kurs intellektuelt, vil de forblive i mørket og fremmedgjorte overfor Mine tegn og undere; så længe de søger tilflugt i deres egen ånd, vil de fortsætte med at forhøre Min Sandheds Helligånd uden at genkende Ham...” (V-8)
b. ”Hvad angår jeres undertrykkere... se ikke på dem som fjender, men som mennesker som også er en del af familien, og som vi derfor er glade for, og som behøver vore bønner.” (V-58)


3. Samarbejd med jeres lokale biskop. Kundgørelsen er adresseret til biskopper og fastlægger den mest gennemførlige anvendelse af pastorale direktiver alt efter situationen og de troendes fælles bedste. Congregationen anerkender den lokale biskops rolle ved at bruge ordet ”beder om” og ikke ord som ”beordrer” eller ”kræver”. Congregationen foreslår den lokale biskop to handlingsmåder:


(1) ”at deres troende skal informeres på passende vis,”
(2) ”og at ingen mulighed må gives i deres stifter til at udbrede hendes ideer.”


a. ”at deres troende skal informeres på passende vis...” Denne formulering giver den lokale biskop al ret til at indtage den holdning, han føler, er mest ansvarlig. Som vi så det i tilfældet med Søster Faustina, besluttede Pave Johannes Paul II, da han var ærkebiskop af Krakow, at forsvare Velsignede Faustina, efter kundgørelsen om hende kom frem. Det lykkedes ham at gøre opmærksom på de fejlagtige fortolkninger af hendes skrifter. b. ”at ingen mulighed må gives i deres stifter til at udbrede hendes ideer.”


1) Denne udtalelse begrænser sig hovedsageligt til Kirkens ejendom. Biskopper har al ret til at bestemme, hvad der skal eller ikke skal forekomme på Kirkens ejendom. De biskopper, som beslutter sig til at gennemføre bandlysningen, har ret til fuld opbakning fra de troende.
2) Boghandler kan frit føre Vassulas skrifter, forlag kan udgive hendes bøger, der kan holdes konferencer på neutral grund, hvor hendes budskaber kan diskuteres, og de troende er helt fri til at læse, hvad hun har skrevet.


4. Følg din overbevisning. Som katolikker sætter vi ikke spørgsmålstegn ved Kirkens ansvar for at beskytte og fremme Troens udbredelse. Faktisk er der i visse tilfælde en alvorlig forpligtelse til at reagere med fuldstændig lydighed, dvs. ydre føjelighed og indre samtykke, som i tilfældet med de ufejlbarlige udtalelser (Paven, der taler ex cathedra, alle biskopperne i forening med Paven som på de Økumeniske Råd) og i udøvelsen af Kirkens almindelig Magisterium.
Congregationens undersøgelser og diciplinære sager er lidt anderledes. De er hverken ufejlbarlige eller uoprettelige, som vi har set. Eftersom antagelsen er, at Ånden leder og hjælper dem, til hvem dette kald er givet, skal de troende almindeligvis give indre samtykke. ”Imidlertid er dette samtykke ikke givet, og må ikke gives, blindt og mekanisk, for i hvert tilfælde har den vokse katolik ret og pligt til selv at give en personlig bedømmelse.” (Art. ”Teaching Authority in the Church” i New Catholic Encyclopedia) Der er tre tilfælde, hvor indre samtykke kan nægtes:


1) Under undersøgelsesprocessen. Eftersom undersøgelsen af Vassula er på begyndelsesstadiet, er vi fuldstændig fri til at følge dialogen og danne vor egen mening;
2) Alvorlig tvivl. ”I et særligt tilfælde, hvor det ikke er et spørgsmål om en sandhed, der bliver definitivt foreslået af den ufejlbarlige læremyndighed, hvis man har meget alvorlige grunde til mistanke om, at et doktrinært dekret er falsk, kan man suspendere sit samtykke og kun give ydre føjelighed...” (ibid. art. ”Teaching Authority in the Church”:
3) En eksperts modsatte holdning. ”Som undtagelse kan forpligtelsen til indre enighed (samtykke) ophøre, hvis en kompetent ekspert, efter en videnskabelig undersøgelse af alle grunde, kommer til den positive overbevisning, at beslutningen hviler på et fejlagtigt grundlag.” (Fundamentals of Dogma af Ludwig Ott, s. 10) I When God Gives a Sign (Når Gud giver et tegn) siger Fader Laurentin på side 42: ”Vassula giver ikke noget doktrinært problem. Hvis en forudgående mistanke og en ikonoklastisk affekt har fundet indsigelser, er det ikke solide indsigelser, så længe man fortolker prøverne i deres kontekst og i budskabets helhed, ifølge en solid hermeneutik og ikke ifølge den lov, der gælder for heksejagt.”


5. Læs Sandt Liv i Gud. Vorherre har sagt: ”De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv.” (Joh. 6:63) Ethvert ord fra Gud, om det er fra de Hellige Skrifter eller fra private åbenbaringer, indeholder Guds kraft – en kraft, der hele tiden arbejder på at konvertere os mere og mere til vor Gud. Dette sker, når nogen læser sådanne ord med et åbent sind og et åbent hjerte. Gør dette, og du vil opleve Helligåndens handlinger i dit liv. ”Lykkelig er den mand, som åbner sit hjerte for Min Helligånd... Min Helligånd...vil vise Sig åbent for de uskyldige, de fattige og de troskyldige.” (III-59)


a. Budskaberne fra Sandt Liv i Gud er enestående, ekstraordinære og meget specielle. De åbenbarer for os de mest ophøjede skatte i Jesu Hellige Hjerte, som var gemt i fortiden og på en speciel måde var bestemt for vor tid. De er de vigtigste private åbenbaringer, der nogensinde har fundet sted. Da Skt. Gertrud så et glimt af dem, blev hun grebet af henrykkelse. ”Jeg har givet jer denne uudtømmelige skat, som var skjult for menneskenes øjne og blev åbenbaret for Gertrud....Denne uudtømmelige skat var gemt til jeres tid: tidens ende.” (V-84) ”Jeg har lavet en ny kærlighedssalme for....at minde jer om Min evige kærlighed, som Jeg nærer for hver af jer.” (III-52)
b. Disse budskaber er også meget vigtige, for de bebuder Vorherres andet komme med en klar beskrivelse af de begivenheder, der vil gå forud. De beskriver Kirkens store prøvelser (I-383), renselsesdagen (I-348) eller advarsel (I-330), den store konvertering (I-339) eller store tilbagekomst (I-353), det store tegn (I-394), Kirkens enhed (I-231), den nye pinse (I-356), det nye Jerusalem (I-360), den nye himmel og den nye jord og meget mere... ”Denne guddommelige åbenbaring vil være den sidste advarsel.” B.V.M. (I-219) ”Den, der ikke tænder sin lampe på dette tidspunkt og bruger den, vil lampen blive taget væk fra og givet til en anden.” (III-88) ”Vi er kommet for at tilbyde jer al vor fred og forberede jer til jeres rejse til himlen...” (III-7) ”Udvælgelsens time er kommet, regnskabets time er her...” (III-31)
c. Disse budskaber er dybt betydningsfulde, fordi de åbenbarer Guds skjulte plan for frelse af alle os, der lever i dag. Ikke bare det; de åbner for de mysterier, der har været skjult i umindelige tider og anviser vor indgangsdør, den måde vi kan deltage i dem: vor sjæls guddommeliggørelse, vort liv i Helligånden, vor skæbnested – det Hellige Hjerte – vort sande hjem, Helligåndes handlinger i vort liv, Gud Faders varme og ømhed, den uendelige styrke af Jesu loyale kærlighed, de To Hjerters mysterium. ”Min skjulte plan for frelse; den er her, ” (I-267) ”I dag mere end nogensinde beder Jeg jer om at indvi jer selv, jeres familier, jeres nationer til vore To Hjerter.” (III-31)
d. Og der er så meget mere: åbenbaringen af dybt skjulte hemmeligheder i Gud, der nu finder sted, og de vidunderlige gaver og nådegaver til stede i Vassula, som er et ”tegn” eller en ”prøve” på, hvordan Gud vil give nåde og lede alle dem, der er åbne og fremstiller sig.


Jeg beder for, at Helligånden leder medlemmerne af Congregationen i alle deres undersøgelser, overvejelser og beslutninger, og jeg beder især for, at den samme Helligånd tager hver af jer personligt i sin favn og leder jer triumferende ind til et Sandt Liv i Gud.

Pastor Robert Hughes, S.M.