Kald det: "Sandt liv i Gud" - 10/6 1987



I går var det sidste dag til at pakke alle ting ned før vor afrejse. Mængder af arbejde!

Herre, jeg tænkte på en teori, som hedder “Kristi bevidsthed” ("Christ Consciousness"). Jeg tror det betyder “vort gode indre selv”. Måske er det sådan, at budskaberne kommer?
Vassula, har jeg ikke sagt til dig, at vi er forenede? Vi er et, Min elskede. Kald det “Sandt Liv i Gud”. Lev for Mig. Her er, hvad Jeg vil, at du skal skrive.
Jeg tænkte forundret på, hvad Gud ville skrive nu...
Mine ønsker, du lille.
Gud lod mig læse et afsnit i Bibelen.
Ja, opløft dig, hør Mig. Vil du møde Mig i Min Kirke? Vassula, kom til Mig
Hvilken Kirke, Herre? Hvilken mener Du?
Alle er Mine Kirker. De er alle Mine. De tilhører alle Mig og Mig alene. Jeg er Kirken. Jeg er Kirkens Hoved.
Men ved den måde, Du sagde det på, Jesus, fik du mig til at tro, at Du ville have mig til at gå i en særlig Kirke. Det var sådan, jeg forstod og hørte Dig!
Du kan komme til Mig til hver en tid i hver en Kirke. Gør ikke forskel sådan som de andre. De tilhører alle Mig. Jeg er En Gud og har Et Legeme, et Legeme, som de har skamslået. Møllesten har skadet Mit Legeme.
Min Gud, Du synes så oprørt!
O Vassula, hvorfor, hvorfor har de så ondskabsfuldt revet Mit Legeme fra hinanden?
Gud er meget oprørt. Han minder mig om den gang, hvor Han gik ind i templet i Jerusalem og væltede alle de handlendes borde. Hidtil har jeg aldrig hørt eller set Ham så oprørt!
Vassula?
Jesus?
Jeg Er.
Er det virkelig Dig, så oprørt?
O ja, det er Mig. O ja, jeg kan langt om længe placere Mine Ord på dig, Vassula. Nådegaver gives dig ikke for dine egne interesser. De gives dig, så at Mine Ord må blive præget på dig.
Jeg har aldrig følt Dig så oprørt før! Er Du det?
Det er Jeg. Mit Legeme er i smerter. Det er blevet revet itu.
Min Gud! Men hvad kan jeg gøre? Jeg er hjælpeløs.
Er Jeg ikke klar over alt dette, Vassula? Jeg vil bruge dig til det sidste. Frygt Mig aldrig, datter. Min Kirkes genforening vil herliggøre Mit Legeme. Modtag Min Fred, elskede.
Ja, Herre. Jeg vil hverken se til højre eller til venstre eller bagud. Jeg vil se lige frem.
Ja, forstå, hvordan Jeg arbejder. Vær stille som nu. Vær villig til at behage Mig. Vær et med Mig.
Herre, sæt nu de, som Du vil have til at lytte, ikke vil høre! Hvad så?
Nu er du et skridt foran Mig! Barn, gå med Mig, sammen. Ja, følg Mig. Stol på Mig, kom, Jeg vil lede dig.
Pludseligt skete der noget. Jeg hørte hunden gø, hvilket den ikke plejede at gøre. Så åbnede dø ren til mit soveværelse og jeg så foran mig den tyv, der for tre nætter siden kom ind i vores væresle og stjal nogle penge for derefter at flygte. Der var han igen, og jeg beordrede ham ud. Han vendte sig om og forsvandt. Derefter gav jeg alarm. Jeg vidste, at Gud helt bestemt prøvede at fortælle mig noget.
Vassula, Jeg minder dig om noget. Da røveren kom ind i dit værelse, ventede du ham da?
Nej!
På samme måde vil også Jeg komme - pludseligt. Der var ingen, der opdagede ham, eftersom ingen ventede, at han skulle være der.
Jesus mener de ti flyttemænd og kontorfolkene, der så ham, men ikke troede, han var en tyv. Jeg har en fornemmelse af, at den sidste sætning har stor betydning og at der ligger mere bag ved ordene, end det synes. Ordet "opdagede" (engelsk recognized) er også meget dybt.
Var der noget andet, det også mindede dig om? Lad Mig sige dig det: Han havde syndet, men de, som fældede dom over ham og lod ham piske, havde ikke også de syndet?
Jeg ved ikke, hvad det er, Du prøver på at få mig til at forstå. Jo, vi er alle syndere.
Vassula, tror du, Jeg vil se alt dette og forblive tavs?
Forsvarer du tyven, Herre?
Nej, Vassula, det gør jeg ikke...
Jesus var tavs i nogen tid.
Kan du nævne Mig et menneske, der ikke har syndet?
Jeg kan ikke komme i tanker om nogen.
Store synder, små synder, det er alt sammen synder. At synde er at volde Mig sorg. Vassula, Jeg ser så mange synder. Kærligheden lider. Kærligheden sørger, sørger... Skabning! Min skabning, kom tilbage til Kærligheden... Datter, fyld Mig med kærlighed. Jeg ønsker, at du må udbedre skader, Min elskede - gør bod.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM