Mit legeme er lemlæstet - 21/6 1987

Herre, hvorfor har så mange mennesker glemt Dig?

O Vassula! Mit Legeme er lemlæstet i en sådan grad, at det næsten er lammet. Indfør lysene i Korsvejsandagten. Knæl ved hver station.

Jeg forblev stille.

Vassula, Jeg har talt!

Herre, hvad kan jeg gøre?<

Intet. Lad Mig gøre alt.

Ja, men der er ingen, der vil gøre det, eftersom ingen ved besked!

At have tro er også en nådegave, som Jeg giver. Hav tro på Mig.

Senere:

Nu, hvor Du helt har fascineret mig, hvad vil der ske med mig?

Ønsker du at vide det? Jeg vil kaste dig fra Mine Arme ind i dette eksil, som Min skabning er blevet! Du vil leve iblandt dem!

Min Gud, elsker Du mig ikke længere?

Jeg blev helt fortvivlet.

Det var vidunderlig at være i Dine Arm! Og nu vil Du fjerne mig fra Dig!

O Vassula, hvordan kunne du sige det!

Jeg følte at det stak Ham i Hjertet.

Mit Hjerte flænges og sønderrives ved at se dig iblandt alt dette onde. Forstå, Mit barn, at Jeg ofrer dig til at være iblandt gudløse mennesker. Jeg lider ved at have dig ude i eksil. Datter, mange vil prøve at skade dig. Jeg vil kunne holde ud nu, at du lider , men Jeg ville ikke tåle, nej, Jeg ville ikke tåle, at de gør dig fortræd.

Hvad ville Du gøre, Herre?

Jeg vil ikke stå og se til, uden at gribe ind.

Men hvorfor har du omfavnet mig og forført mig, for nu at kaste mig ud? Det er næsten ikke fair!

Jeg skreg næsten.

Har Jeg ikke sagt, at du vil være Mit offer? Jeg bruger dig. Du er Mit net. Ja, Jeg kaster dig over i verden. Du skal bringe Mig sjæle, så at de kan blive frelst. Jeg vil forløse dem; dette vil ikke ske uden dine lidelser. Djævelen hader dig, og han ville ikke tøve med at brænde dig. Han vil dog ikke lægge hånd på dig; Jeg tillader ham det ikke.

Det minder mig om noget: Forleden dag var vi ude at sejle. Båden skulle lige til at lægge til land, og da støttede jeg mig med venstre hånd af al min vægt på bådens udstødningsrør, som var glødende varmt. Jeg var lige ved at besvime af smerte; hele min venstre håndflade var forbrændt. Jeg ville meget gerne putte hånden i vandet, for at lindre smerten, men jeg huskede, at man aldrig skal putte steder med brandsår i koldt vand, eftersom det medfører skader. I ti minutter gjorde min hånd endnu ondt, og den var rød og hævet. Men efter blot en halv time var alt forsvundet: Ingen smerter, ingen vabler, og den var lige som den anden hånd, helt uden skade.

Barn, Jeg vil ikke se dig såret. Jeg elsker dig, og af kæ rlighed vil Jeg vælge Mine renselser for dig. Jeg vil aldrig tillade, at der er nogen plet på dig. Forstå hvad Jeg mener.

Herre, alt, der kommer fra Dig, vil jeg elske, om det er glæder eller lidelse.

Elskede, ja, skab en himmel for Mig i dit hjerte. Hvor Jeg glæder Mig over at høre dette fra dig, Mit barn!

Ja, og enhver lidelse, som du af egen vilje har valgt, fordi du tænker, at det vil glæde Mig, vil være en rædsel i Mine øjne. Du vil kun bedrage dig selv. Det vil være for djævelen, ikke for Mig. Sonende bod vil blive sat i værk af Mig.

Jeg elsker Dig og er totalt afhængig af Dig.

Ved at elske Mig, forherliger du Mig, ja.

Jeg hørte Satan sige: "De stunder er et martyrium for mig!" Han kunne ikke holde ud, at mit hjerte frydede sig i Guds kærlighed til mig og min kærlighed til Ham: at vi elskede hinanden. Det er ligesom totalt at brændemærke ham med et rødglødende Kors over det hele.