Kærligheden lider - 6/5 1987



Jeg er ved at lære, hvad Gud mener med fuldstændig overgivelse: Være løsgjort, forlade alt og følge Ham. Hans ord er symbolske, ikke bogstavelige.

Overgive mig: Det har jeg gjort, ved at elske Ham over alt andet, og ved at føle, at jeg vil ønske, at Han må bruge mig.

Være løsgjort: Ja, i den grad, at jeg er løsgjort fra min krop, det vil sige, at jeg indser, at jeg har en sjæl, som længes efter at løsgøre sig fra kroppen for at forenes med Ham og kun følge Ham.

Lide: Ja, lide, fordi jeg ikke er hos Ham, da jeg stadig er i materien her på jorden, lide ved at have følelsen af at være enke her. Lide ved at vide, at jeg er nødt til at leve et dagligdags liv, et materielt liv... og dog føle mig opløst i Gud.
Jeg elsker dig, forstår du? Kærligheden lider, Kærligheden binder. Kærligheden tilbyder troskab i overflod, Kærligheden ofrer sig uden begrænsninger

Vassula, timerne iler, din tid er nær. Giv dig selv som et offer i stadig større ydmyghed. Spis af Min Hånd, Min elskede, Jeg vil løse dine lænker, og din sjæl vil meget snart flyve op til Mig.

Jeg elsker Dig, Min Gud...
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM