Visdom er at finde i Bibelen - 9/9 1987



Vassula, Jeg ønsker, at de ord, Jeg vil give dig, bliver kundgjort. Jeg ønsker, at de ord bliver udbredt over alt: "Jeg, Herren, velsigner Mine børn af Garabandal."

Vassula, velsign dem. Foren dem.
Alt ved Din hjælp, Herre...

Så brød helvede løs. Satan var rasende. Hans onde ånder lige så. De har endog navne. Jeg kender dem, som angriber mig.
Vassula, kom. Jeg vil lade dig forstå, hvordan de hader dig. Frygt ikke.
Jesus trak mig under jorden. Der stod vi. Jeg kunne se, det var helvede vi var i, eftersom mine fødder var i slimet og klistret sort mudder. Det var en underjordisk hule. Jesus sagde til mig, at jeg skulle lytte.

Satan sagde: "Aha, det er hende igen, endnu en heks! Bo, vær klar nu. Skad hende. Gør hende til krøbling for evigt. Slå hende, så at vi vinder. Mishandl hende. Hun føler det had, jeg har til hende og resten af Hans skabning. Sabi, gå også og sår hende. Jeg hader jer alle!"

Satan var atter som en galning. Jesus trak mig tilbage igen.
Nu, hvor du har hørt hans had, må du indse, hvor indædt han er efter dig for at holde dig tilbage fra at skrive. Jeg, Jesus elsker dig. Og under Mine vinger beskytter Jeg dig, uden et sekund at miste dig af syne


Senere:
Vassula, læs ikke de bøger. De har hverken Visdom eller Sandhed. Visdommen er at finde i Bibelen. Jeg er glad for, at du hørte Mig.
Jeg havde ikke gjort meget, eftersom jeg mediterede det meste af dagen. Da jeg så, at tiden var gået, gik jeg ud for at begynde på madlavningen. Straks, da jeg begyndte, afbrød Jesus, som betragtede mig, mit arbejde og sagde: "Vassula, har du et øjeblik til Mig?" Jeg sagde: "Ja, jeg har millioner af øjeblikke til dig, ikke blot et". Jeg forlod mit arbejde og gik hen for at skrive. Han sagde til mig, at jeg skulle stoppe med at læse en bog, jeg var i gang med. Han gav mig det råd, at den ikke var god. Den talte om ting, jeg aldrig havde hørt om før og om legender og religioner - og alt skrevet af ikketeologer.


Senere samme aften:
Alle disse dele af Mit Ansigt blev skadet.
Jeg betragtede billedet af Jesu Ligklæde. Alt, jeg ser, Herre?
Ja, alt. De afrev dele af Mit skæg. De skadede Mit højre øje.
Jesus, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
Sig til Mig. "Jeg elsker dig!"
JEG ELSKER DIG!
Vassula, bliv ikke modløs. ALDRIG. Jeg er med dig. Sammen bærer vi Mit Kors.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM