Min lov er kærlighedens lov - 2/2 1987



Jeg er her, det er Mig, Jesus Kristus. Lad Mig diktere Mine ord for dig, Min datter. Lyt nu til Mig og prøv, om du kan se Mig.

Frygter I for Mig, fordi Mine øjne ser lige igennem jer og kan læse alt, hvad jeres sjæle har gjort? Vær ikke bange for Mig, for Jeg har allerede tilgivet jer. Mit Blod blev udgydt for jeres frelses skyld. Jeg var på jorden i Kødet; Jeg levede iblandt syndere, helbredte de syge og opvakte de døde. Jeg har ikke forladt jer, for Jeg er stadig iblandt jer og helbreder jer. Kom til Mig og bliv helbredt. Jeg vil løfte jeres sjæl til Mig, Jeg vil lære jer at elske hinanden.

Hvis I er svage , vil Min Styrke holde jer oppe. Hvis I er faret vild, så vil Jeg være der og vise jer Vejen. Min Lov er Kærlighedens Lov. Følg den, for når I følger den, kan Jeg åbne jeres Hjerter, så I bliver i stand til at modtage Mig. Jeg vil inspirere jer, Jeg vil lære jer at elske, at tilgive, at blive hellige og leve helligt. Så kom da, I elskede, kom og lær af Mig; Jeg er Kærlighed; Jeg er Fred; Jeg er Barmhjertighed; Jeg er Mild og Ydmyg; Jeg er Tilgivelse, Jeg elsker jer alle

TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM