Min fader skabte jer på grund af kærlighed
- 2/2 1987



Min datter, det eneste, Jeg beder enhver af jer om, er kærlighed. Min Fader skabte jer på grund af Kærlighed. Han gav Sin eneste Søn på grund af Kærlighed, Jeg led for jer og døde på Korset af Kærlighed til jer, så hvorfor, hvorfor er der så nogle af jer, der hader Mig og forfølger Mig? Hader I Mig på grund af de love, Jeg har givet jer? Forhindrer Jeg jer i at leve frit og i at gøre oprør? Har I måske ikke hørt om Mig, fordi der ikke var nogen, som kunne undervise jer? Er det derfor, I har udviklet jeres egne love, længes efter jordisk rigdom og jordiske glæder, og følger jeres egne tilbøjeligheder?

Børn, Mine elskede, dette er begyndelsen til, at I hader Mig: at I ikke kender Mig. Så kom da og mød Mig; Jeg er Kærlighed; tro på Mig. Hvis I siger til Mig, at I ikke kender Mig, så siger Jeg til jer, at Jeg kendte jer, fra før I blev født, og Jeg har helliget jer. Hvis I siger til Mig, at I hader Mig, så siger Jeg til jer, at Jeg elsker jer. Hvis I har syndet, har Jeg tilgivet jer. Hvis I har vanhelliget Mit Navn, har Jeg vist Min Barmhjertighed imod jer. Hvis I har såret Mig, elsker Jeg jer fortsat og tilbyder jer at have del i Mit Kongerige i Himlen; på trods af jeres synder tilgiver Jeg jer fuldt ud.

Vassula, Jeg elsker dig; hvil dig. Jeg vil fortsætte med at diktere for dig senere.

TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM