Min fader glædes ved børn - 10/2 1987



Vassula, det er Mig, Jesus Kristus. Jeg er med dig, Min elskede. Ved du, at Jeg udsætter dig for skærsildens påvirkning? Frygt ikke, Mit Lys lyser over dig og beskytter dig mod den onde.

Ved at Jeg udsætter dig for skærsildens påvirkning, helbredes mange sjæle. Jeg har lært dig at elske Mig. Din kærlighed til Mig helbreder dem. Jeg bruger din kærlighed som et middel til at helbrede dem. Helbred dem, Vassula; helbred dem. Du bærer Mit Kors sammen med Mig, Vassula. Disse værker er Himmelske Værker, som Min Fader åbenbarer for dig. Mange himmelske værker er stadig skjulte og er ikke andet end mysterier for jer.
Mange mennesker vil ikke godtage dette, Jesus, de vil sige, at det skyldes min fantasi.
Vassula, hvor mange af dem har helt forstået Min Faders værker på jorden?
Nogle af dem er ikke blevet forstået og er stadigvæk mysterier.
Hvordan vil de så kunne forstå, hvad der er himmelsk? Vassula, al Visdom gives til dem, der kun er børn. Min Fader glæder sig over børn. Vær glad og pris Min Fader for, at Han er god mod dig. Min datter, vær Hans budbringer og forherlig Ham. Vær ikke bekymret; Jeg leder dig. Jeg ønsker, at du arbejder på denne måde. Jeg er din lærer. Jeg vil blive ved at forme dig, elskede. Jeg former dig så vel som Mine andre børn. Gå i fred, og husk, at du bliver ført af Mig. Hør på Mig, Jeg elsker dig, og Jeg vil at du skal være hos Mig.
Vassula, Jeg er glad for, at din tro er taget til. Jeg ønsker, at du renser dig ved at spise og drikke Mig.
Det vil jeg gøre, Jesus. Jeg vil gå i kirke og modtage nadveren.
Kom til Mig. Du er dækket af hele Min Kærlighed. Jeg elsker dig, Mit barn.
Jesus, jeg elsker Dig, og jeg vil kæmpe for Dig.
Kamp vil Jeg ikke have! For Jeg er Fred, og du skal arbejde i fred for Freden. Fyld Mig med glæde ved at forblive så tæt ved Mig som muligt. Vil du kysse Mine fødder?
Jeg tog et billede af Jesus og kyssede Hans fødder.
Jeg elsker dig. Gå i fred
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM