En smilende gigant - 4/6 1987


I dag løftede Gud mig op på sin flade hånd. Han lod mig føle mig så lille. Han bad mig se på Sig. Det gjorde jeg, og jeg så en smuk smilende Gigant.
Vassula, se på Mig. Se på Mit ansigt.
Han smilede i skønhed! Jeg følte mig som et lille støvfnug på Hans håndflade.
Gør det Mig noget? Gør det Mig noget, hvis du blot er et støvkorn? Føl, hvor meget Jeg elsker dig!
Han var smuk, og alt dette er smukt!
Jeg er smuk, Vassula. Når du tænker på Mig, tænk da på Mig sådan som Jeg var, mens jeg var på jorden, i menneskelig skikkelse - dit billede. Tænk på Mig på denne måde.
Men Herre, hvordan ser Du ud i virkeligheden? Hvordan er Dine karakteristiske træk?
Jeg er Alt. Jeg er alfa og omega. Jeg er den Evige. Jeg er Eliksiren. Elsk Mig, forbliv i Mig, frygt aldrig for Mig. Lad denne frygt, som mennesker fejlagtigt har villet lære, blive erstattet af kærlighed. Lev i Mig uden frygt. Frygt kun for Mig, hvis du gør oprør imod Mig. Jeg er Kærligheden. Fortæl dem dette, fortæl dem, hvilken afgrund af Kærlighed Mit Hjerte er!



5/6 1987

Vassula, find Mig i Mine Korsvejsstationer. Vær velsignet. Vi vil arbejde sammen.
Jeg har endnu ikke gået korsvejen. Det har jeg i sinde, men jeg venter på fader James, eftersom Jesus bad ham, om at gå korsvejen sammen med mig.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM