Vision af himmelen og den hellige krig - 26/3 1987



Her i det følgende gav Gud mig en vision.
Glæd Mig, Min Vassula, og forstå, at Jeg Gud er En. Jeg vil inderligt gerne vise dig mere af Min Herlighed. Barn, ved du, hvordan Himmelen blev skabt?
Af Dig, gennem Dig.
Ja, Jeg har udmålt hver bredde, højde og dybde, og alle dimensioner er fuldkomne. Hver lille, levende skabning kommer fra Mig og er i sandhed Min. Alt liv kommer fra Mig. Min Ånde er Liv.
Ønsker du at lære mere om Mine Himmelske Værker?
Ja, Herre.
Så lad os vandre i Min Herlighed.
Jeg befandt mig, gående, i Guds Nærvær i en skøn have, meget rig på farver og badet i lys, men det kom ikke fra en almindelig sol. Mens jeg gik, lagde jeg mærke til en enorm lyskugle, der næsten rørte ved horisonten. Det var som en stor sol, men man kunne let se på den, uden at det brændte i øjnene.
Hvordan befinder du dig, Min datter?
Det er vidunderligt. Det er altsammen så mærkeligt!
Hvad kan du se?
En slags "sol".
Ja, det er Min Hellige Bolig. Og hvad ser du omkring det Lys?
Først så det ud for mig, som om det var pletter, der flyttede sig omkring dette Lys. Men så viste det sig at være små engle, der kredsede om Det. Der syntes at være millioner af dem.
De er Keruber, der omkranser Min Herlighed. Hvad mere ser du?
Nogle trin, der går ind i "Solen"?
Lad os gå ind i dette Lys. Er du parat? Tag dine sko af, for det er hellig jord, vi træder ind i. Nu er vi inde i Lyset.
Jeg troede, at når jeg gik ind, ville jeg befinde mig i et meget klart lys; men nej, alt havde en blå farve. Men det, der slog mig mest, var stilheden og følelsen af Fred og Hellighed. Det var forbløffende! Indeni var det hele rundt.
Ja, det hele er rundt.
"Muren", som omgav os, var ingen mur, men levende væsener. Det var engle, en mur af engle. Loftet var som en kuppel dannet af engle, alle blå. Der var millioner, milliarder, den ene ganske tæt ved siden af den anden. Det var store engle, den ene oven over den anden, alle helt tæt sammen. De formede en massiv væg.
Mine Serafer vogter dette Hellige Sted og tilbeder Mig uden ophør. Kan du høre dem?

"Den Helligste blandt Hellige, Hellig er vor Gud den Højeste."
Hvor mange er der, Herre?
I tusindvis, Mit barn. Hvem er det med et Sværd af guld, som er så smuk?
Det ved jeg ikke.

Jeg så en, der lignede en engel, men som var anderledes, da han havde almindelige farver. Han var klædt i en lang hvid kappe, med gyldent hår til skuldrene, og han holdt et smukt sværd af guld i sin hånd.
Vassula, Sværdet er Mit Ord. Mit Ord er rent. Det gennemtrænger og oplyser.
Pludselig åbnede "kuppelen" sig som en blomst.
Se, du lille, prøv at se. Jeg er nær dig, og Jeg hjælper dig. Du vil nu over dig se det Hellige Slag, som vil komme. O Min datter, hold vågent øje med alt omkring dig, og bliv klar over, at Djævelen eksisterer. Kan du se noget?
Da denne "væg" åbnede sig som en blomst, så jeg heste med sorte, fløjlsagtige, vilde øjne. Billedet forsvandt, og jeg så et slag stå.
Min Hær vil bekæmpe Satan og hans følgesvende, samt alle dem, der har prøvet at ødelægge Min Lov. Husk på, at Jeg er Alfa og Omega, Den Første og Den Sidste. Mit Ord er Evigt. Hvad kan du nu se?
Et krybdyr, der ligner en stor slange. Den er blevet kastet ned fra en hest?
Denne drage vil blive besejret under Min Helgens lanse. Når dette sker, vil alle hans andre følgesvende også falde. Vassula, du vil nu få den Hal at se, hvor Min Dom skal holdes.
Jeg så en stor sal, men der var endnu ingen derinde. Derpå så jeg i et hjørne en gruppe sjæle. Det var en klirren af kæder, som fik mig til at se derhen. De så udtærede ud over al beskrivelse og var plettede af trækul eller af andre sorte mærker. De så ud til at være bange, usikre på, hvor de var. De så os ikke. De syntes at være overraskede over deres omgivelser.
Lyt til trompeterne. Det er Mine engle, der melder Mit Komme. Giv Mig din hånd, for du er Min lille gæst. Ja, alle engle kaster sig ned for Mig i tilbedelse. Har du set denne skare af sjæle? De er lige kommet op fra underverdenen . Dette er forpinte sjæle, der er blevet forløst. De befandt sig ved Satans porte.
Hvem har forløst dem?
Det har Jeg gjort ved Mine Himmelske Værker, såvel som alle de, der soner, og som elsker Mig. Forstår du nu, hvorfor Jeg vil, at du skal elske Mig? Jo dybere du elsker Mig, desto større chance har de for at blive løftet op og komme til Mig. Vil du gerne vide, hvad der vil ske med disse sjæle?
Ja, Herre, hvad sker der nu?
Lad Mig fortælle dig det. Jeg vil døbe dem med Min Helligånd og befri dem fuldstændigt, for ikke førend de er blevet døbt med Min Helligånd, er de i stand til at have del i Mit Rige.
Vil Du sige, at disse sjæle ikke blev døbt?
Nej, det gjorde de ikke.
Er det noget, de gerne vil?
Ja, det er deres ønske. Kom, Jeg vil forklare dig det. Lad os sætte os ned. Det, som du så, var kun et billede af dem. I virkeligheden var de ikke i Min sal. Sjælene bliver først dømt, når alt er forbi.
Hvor var disse sjæle, hvis de ikke var i Din sal?
Disse sjæle var i Hades . Når de er i Hades, er de hjælpeløse. Hvis I vælger Mig, og hvis I ønsker at følge Mig, bliver I frelst, men hvis I ikke vil erkende Mig på grund af jeres stædighed, vil I falde. Der, hvor I kommer hen, vil der være et martyrium uden ende. Jeg må advare jer alle. Ikke, at det ikke er blevet sagt før, men hvis nogen bespotter Helligånden, vil han aldrig blive tilgivet, for dette er Min Lov. Slå dine øjne ned for Mig, Mit Barn.
Jeg slog dem ned.
Lad Mig velsigne dig. Jeg tilgiver dig dine synder. Gentag disse ord:

Må Herren, Gud den Almægtige være velsignet,
Må Hans Rige råde i Evig Herlighed,
Må Hans hellige navn blive herliggjort,
Må Hans Ord trænge ind og hvile i hvert et hjerte.
Amen.


Vassula, nu ikke mere for i dag, hvil dig. I morgen vil Jeg diktere Mit budskab vedrørende dem, der repræsenterer Mig, men ikke giver Mig tilstrækkelig kærlighed og ikke heller øser af Min grænseløse Kærlighed. Min datter, kom, hold Mig med selskab. Jeg har brug for at hvile Mig. Kom nær til Mig. Tag del i Mine sorger.
Min Gud, jeg vil gøre det, som Du vil, men glem ikke, at der også er mange, som elsker Dig inderligt, og glem heller ikke, hvad de ofrer som tegn på den kærlighed, de har til Dig.<
Ja, de dulmer Mine smerter og lindrer Mine Sår, men Jeg har brug for et større antal sjæle, som vil være i stand til at sone og sprede Min Uendelige Kærlighed. Måtte de udbrede den som dug. Jeg ønsker, at de åbner deres hjerte og modtager Mig. Jeg vil fylde deres hjerte med Min Kærlighed, og når deres hjerte flyder over med kærlighed, vil de være i stand til at udsprede Den og ernære Mine lam.
Elskede, vil du lade Mig hvile i dig?
Ja, min Gud.
Vil du hvile i Mig?
Ja, min Gud, det vil jeg.
Så kom. Jeg elsker dig.
Jeg elsker også Dig, min Gud.
TILBAGE KVARTALSOVERSIGT BUDSKABER FREM